facebooksøg
Boldklubben FREM

Nedturen fortsætter

6. august 2016

Forventningerne til efteråret har ikke fejlet noget. En vis optimisme havde i ugens løb bredt sig, specielt via de elektroniske medier, endda på trods af nogle halvdårlige træningskampe. Forventningerne var måske så høje, at man ikke rigtig regnede Avarta for noget, og det nærmest bare var en kamp, der skulle overstås.

FREM var desværre ramt af skader op til kampen, da Rasmus Louie Larsen blev skadet under opvarmningen, og i forvejen sad Thomas Christiansen, Danny Andersen, og Emil Dyre Nielsen udenfor med skader.

Det så egentlig ok ud i starten af kampen; FREM spillede lidt afventende, men efter 5 minutters spil blev Daniel 'Elly' Pedersen spillet fri med en dyb stikning efter et gennembrud af Jeppe Østenkær, men desværre så kiksede Elly foran mål.

Desværre dalede kvaliteten af FREMs spil meget hurtigt derefter, og det var faktisk Avarta der overtog spillet. Det blev da også til et Avarta-mål i det 16. minut efter et indlæg, hvor opdækningen ved bagerste stolpe for FREM var ikke-eksisterende, og to Avarta-spillere havde et tomt mål foran sig, og Jacob Albrechtsen kunne sikkert heade bolden i mål.

FREM havde ikke rigtig noget at byde på. Spillet hang dårligt sammen, og det gik alt for langsomt i opspillet. Dårlige afleveringer osv. Avartas spillede bolden bedre rundt, og havde overtag i spillet, men skabte ikke rigtig chancer.

Daniel 'Elly' Pedersen havde et hovedstødsforsøg i det 23. minut, men bolden blev sendt over mål. Og i det 42. minut havde Alexander Back et langskud tæt forbi opstanderen. Samme Alexander Back havde kort efter et hovedstød tæt over mål.

Avarta kom bedst fra start i anden halvleg, og i det 51. minut havde de en stor chance med et skudforsøg efter et hjørnespark, men en flot fodparade af Marco Brylov forhindrede mål.

I kampens 65. minut burde FREM have udlignet, da Beran Camili sendte et indlæg ind foran mål, hvor Avartas keeper ikke fik fat på bolden. Det gjorde til gengæld Jeppe Østenkær, som tog et kort træk og sparkede på mål, men bolden blev reddet af en markspiller på stregen. Østenkær var hurtigt over bolden igen og fik headet returen på stolpen.

Avarta havde en stor mulighed i det 70. minut da Henrik Volquardsen ved en fejl spillede en modstander fri, men Avarta-spilleren sparkede højt over FREMs mål.

Udligningen kom i det 72. minut, da Beran sendte et indlæg ind foran mål, her opfangede Daniel 'Elly' Pedersen bolden og sparkede den sikkert i nettaget.

Føringen holdt kun i to minutter, for så dømte kampens dommer straffespark til Avarta, og jeg kan simpelthen ikke begribe hvorfor. For mig midt på tribunen ser det ud som om, Alexander Back dækker bolden med kroppen. Måske Alexander Back har lavet obstruction, men det straffes ikke med straffe, men derimod med indirekte frispark. Straffet blev dømt, og der blev scoret på det af Christian Offenberg, selvom Marco gik til den rigtige side.

FREM forsøgte med et højere pres på modstanderen, men intet ville rigtig lykkes. Henrik Volquardsen havde et skud tæt over i det 76. minut, men to minutter senere stod en Avarta-spiller nærmest alene med Marco Brylov, og han forsøgte et lob, som Marco dog fik vippet til hjørnespark.

I det 80. minut havde Simon Stage et langskudsforsøg, men igen gik bolden tæt over mål. I det 84. minut stod en Avarta spiller igen alene foran FREMs mål, men han sendte bolden langt over mål.

FREM fik scoret i det 90. minut, da Daniel holm sendte bolden i mål på en dyb stikning, men desværre mente linjedommeren, at han stod offside.

Kampen sluttede med et 1-2 nederlag. Meget fungerede ikke, og der var ikke rigtig nogen gejst eller tro på, at man kunne vende kampen. Det virkede som om, ingen ville gå forrest og hive holdet op. Dette skal simpelthen findes frem omgående - ellers bliver det et langt efterår.

FREM har chancen allerede på tirsdag, hvor der er pokalkamp på programmet. FREM møder Vanløse på udebane kl. 18:30.
Næste turneringskamp er på lørdag kl. 13:00 hvor FREM gæster oprykkerne fra Fredensborg, og til den kamp arrangerer BK Frem Support bustur – læs mere her.

Dagens positive nyhed var, at FREMs 2. senior vandt Valby Bladet Cup igen, denne gang med en sejr over FC Græsrødderne - stort tillykke til dem!

2. Division Pulje 1, 6. august 2016 kl. 15:00 i Valby Idrætspark

FREM - Avarta 1-2 (0-1)
0-1 Jacob Albrechtsen (16)
1-1 Daniel 'Elly' Pedersen (72)
1-2 Christian Offenberg (74) str.

Marco Brylov

Henrik Volquardsen, Christian Stokholm (anfører), Alexander Back, Simon Stage (Danny Mirabel 82)

Beran Camili, Mikkel Andersson (Andreas Theil Lundberg 62), Jannik Zimling, Pierre Larsen (Daniel Holm 46)

Jeppe Østenkær, Daniel 'Elly' Pedersen

Simon Bloch Jørgensen, Frederik Reippuert, Mallik Conradsen og Basti Sørensen Abildå blev ikke benyttet.

Advarsler:
Christian Stokholm (32)
Simon Stage (62)
Haydar Said (92)
Marko Radosavljevic (94)

Dommer:  Simon Rosenlund, Kgs. Lyngby

Tilskuere 993

CMH

12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
26. Alexander Back

Position: Forsvar
Højde: 197
Vægt: 90
Født: 16-07-1993
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
3. Casper Andersen

Position: Midtstopper
Født: 04-08-1982
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Højde: 181
Vægt: 74
Født: 24-03-1989
4. Frederik Kragh

Position: Forsvar
Højde: 187
Vægt: 80
Født: 24-12-1994
18. Frederik Voss

Position: Forsvar
Højde: 188
Vægt: 78
Født: 30-10-1999
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
15. Jonas Torp Boussnina

Position: Midtbane
Højde: 182
Vægt: 74
Født: 10-08-1998
6. Kristian Geertsen

Position: Back
Født: 11-02-1991
20. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Højde: 187
Vægt: 82
Født: 16-02-1993
18. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
16. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
20. Rasmus Koch Nielsen

Position: Forsvar
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 26-07-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Forsvar/back
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
14. Sebastian Avanzini

Position: Midtbane
Højde: 185
Vægt: 80
Født: 01-04-1995
18. Sebastian Blickman

Position: Midtbane
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 05-11-1995
1. Sebastian Sørensen

Position: Målmand
Højde: 193
Vægt: 78
Født: 30-10-1995
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Højde: 171
Vægt: 72
Født: 25-11-1991
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -