facebooksøg
Boldklubben FREM

Ned på jorden igen i Hillerød

30. september 2017

Den gode fornemmelse fra sidste kamp, hvor FREM var kommet i gang spillemæssigt, blev i Hillerød afløst af skuffelse, da en føring på 2-0 blev indhentet af hjemmeholdet.

Det hele startede ellers meget godt: Beran Camili stak afsted på en dyb stikning i kampens første minut, men Hillerøds keeper fik fat på bolden. FREM fik hurtigt kontrol med kampen, men der var altså nogle huller bagude, og i det 18. minut havde Hillerød et farligt skud, som dog blev reddet af Frederik Mehder i målet.

Kort efter fik FREM frispark lige uden for feltet; Beran tog sparket, men sendte bolden over mål. I kampens 24. minut kom FREM så foran på en dyb stikning til Simon Skibsted, som elegant udplacerede Hillerøds keeper med et følt velplaceret skud.

FREM kom yderligere foran fire minutter senere, da Daniel 'Elly' Pedersen spillede bolden på tværs ind i feltet til Beran, som tog et par træk, før han blev væltet. Dommeren dømte korrekt straffespark, og det scorede Daniel 'Elly' Pedersen sikkert på.

Glæden varede dog ikke længe, da Hillerød fik reduceret i det 32. minut, hvor FREM ikke får clearet ordentligt i forsvaret, og hjemmeholdets Magnus Nathansen sparkede bolden i mål.

Hillerød havde kort efter muligheden for udligning på et skud efter 1-2-spil igennem FREMs forsvar, men Frederik Mehder fik viftet bolden til hjørnespark.

Der var ikke spillet mange minutter af anden halvleg, før Hillerød havde udlignet. Et opløb igennem FREMs højre side endte med, at Tobias Andersen sparkede bolden i nettet - igen et af disse mål, som så utrolig let ud.

Efter det udlignende mål så man ikke meget til FREM, som ganske vist havde bolden en del, men boldtab og fejlafleveringer gjorde, at man stort set skabte nul chancer. I den anden ende var forsvaret tilbageholdne med at møde Hillerøds spillere, og der blev bakket langt tilbage, før man tog mod til sig og forsøgte en tackling.

Hillerød burde faktisk have scoret i det 75. minut, hvor Hillerød spillede FREMs bageste tynde, men overliggeren var redningen for FREM. I det 84. minut forsøgte Hillerøds Tobias Andersen sig med et frækt skruet skud, men heldigvis for FREM blev bolden rettet af, så Hillerød måtte nøjes med et hjørnespark.

FREM vågnede lidt til dåd i kampens sidste minutter, og Simon Skibsted havde en mulighed efter at have driblet sig igennem Hillerøds forsvar, men keeperen fik reddet til hjørnespark. Et minut inde i overtiden forsøgte Simon Skibsted sig med et langskud, men skuddet blev dog svagt og gik forbi mål. Det så ud som om, han mere ramte en jordknold end bolden.

Kampen sluttede 2-2, og resultatmæssig kan FREM vist være mest tilfredse, da Hillerød var tættest på kampens 5. mål. FREM har nu en uge til at finde mere vilje og energi frem, for næste uge gælder det Næstved, hvor FREM faktisk kan overhale hjemmeholdet med en sejr. Denne kamp spilles søndag den 8. oktober på Næstved Stadion kl. 13:00. HUSK at BK FREM SUPPORT arrangerer bustur, læs mere her.

Hillerød - FREM 2-2 1-2 
0-1 Simon Skibsted (23)
0-2 Daniel 'Elly' Pedersen (29) str.
1-2 Magnus Nathansen (32)
2-2 Tobias Andersen (49)

Frederik Mehder

Ibrahim Badran, Kristoffer Dirksen, Christian Stokholm, Frederik Kragh (Basti Sørensen Abildå 78)

Daniel Holm (Magnus Rasmussen 60), Kristian Geertsen, Adam Jakobsen (Hamid Khalidan 85), Simon Skibsted

Beran Camili (anfører), Daniel Pedersen

Morten Cramer og Casper Andersen blev ikke benyttet.

Advarsler:
Mathias Johnsen, Hillerød (69)
Simon Skibsted, FREM (72)
Adam Jakobsen, FREM (79)
Christian Stokholm, FREM (82)

Dommer: Patrick Stenzel Rasmussen, Herlufmagle

Tilskuere: 520  

12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
3. Casper Andersen

Position: Midtstopper
Højde: 190
Vægt: 90
Født: 04-08-1982
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Højde: 181
Vægt: 74
Født: 24-03-1989
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Højde: 179
Vægt: 65
Født: 15-11-1998
4. Frederik Kragh

Position: Forsvar
Højde: 187
Vægt: 80
Født: 24-12-1994
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 20-11-1994
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
15. Kasper Kempel

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 177
Vægt: 72
Født: 16-04-1994
6. Kristian Geertsen

Position: Back
Højde: 177
Vægt: 75
Født: 11-02-1991
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Højde: 187
Vægt: 82
Født: 16-02-1993
14. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
20. Marco Petersen

Position: Midtbane
Højde: 172
Vægt: 72
Født: 16-01-1998
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Back/Midtbane
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Højde: 171
Vægt: 72
Født: 25-11-1991
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -