facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Vanløse
18. august 2018 14:00 Valby Stadion
2. Division
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Som dag og nat - storsejr over Skovshoved

14. oktober 2017

Optakten til dagens kamp for FREM var ikke ligefrem den bedste, da flere spillere løb rundt med småskader, og Basti Sørensen Abildå havde fået en spilledags karantæne. Flere uprøvede spillere stod klar i kulissen, men heldigvis var de fleste spillere via skånetræning blevet klar.

Skovshoved har overrasket mange i dette efterår og har med deres offensive spillestil hentet 20 point inden dagens opgør og er meget tæt på at sikre sig en plads i oprykningsspillet. Skovshoved havde dog det handicap, at et par spillere sad uden for med karantæne og skader.  

Kampen startede rimelig jævnt og roligt. FREM ville måske en anelse mere, men efter 5 minutters spil havde Skovshoved deres første chance, da en tæmning af en høj bold slog fejl fra Rasmus Louie Larsen, men Frederik Mehder i FREM-målet var hurtigt ude og fik headet bolden til indkast.

Efter 13 minutters spil havde FREM sin første store mulighed på et flot opspil i højre side, hvor Simon Skibsted fandt Beran Camili, som sendte bolden ind foran mål. Her dukkede Daniel 'Elly' Pedersen op, men da afleveringen var for lang, spillede han bolden bagud med hælen til Simon Skibsted, som tæt under mål blev tacklet, og bolden gik til hjørnespark.

FREM bragte sig foran på det efterfølgende hjørnespark, da bolden blev sendt ind i hovedet på Christian Stokholm, som headede videre til Daniel 'Elly' Pedersen, som faktisk var udækket bagerst i feltet, og sådan en chance giver man ikke FREM-angriberen, som scorede sikkert. (Se 1-0-målet her)

Skovshoved havde en mulighed i 20. minut: Efter et langt hjørnespark blev bolden headet tæt forbi mål. Til gengæld scorede FREM kort efter, da Ibrahim Badran tog nogle driblinger på tværs cirka 15 meter uden for feltet, og da ingen gik til ham - faktisk åbnede Skovshoved en motorvej igennem forsvaret - så forsøgte Ibrahim sig med et skud, som sneg sig op ad den ene opstander og i mål uden mulighed for en noget fejlplaceret målmand, som givetvis havde forventet et indlæg. (Se 2-0-målet her)

Kort efter målet havde Skovshoved en mulighed efter en dyb stikning. I første omganf fik Frederik Mehder reddet, og returen sendte Skovshoved-spilleren højt over mål. I kampens 27. minut bragte Skovshoved spænding ind i kampen, da Frederik Larsen efter et hjørnespark headede bolden i mål. (Se 2-1-målet her)

Skovshoved indledte herefter en offensiv, og i det 29. minut var det tæt på en udligning, da et skud ramte overliggeren - om det var Kristoffer Dirksen eller Frederik Mehder, der snittede bolden var svært at se.

FREM havde en mulighed i det 37. minut, da Daniel 'Elly' Pedersen forsøgte sig med et langskud efter en tværpasning fra Simon Skibsted, men Skovshoveds målmand fik reddet med en fodparade. Kort efter havde FREM endnu en mulighed, da Simon Skibsted sparkede fra kanten af feltet, men keeperen fik reddet til hjørnespark.

Det efterfølgende hjørnespark gav skudmulighed til Adam Jakobsen, men også hans skud blev klaret med en fodparade. Kort før pausen havde Skovshoveds Simon Bræmer en mulighed, men han sendte bolden tæt forbi mål.

Skovshoved startede offensivt i anden halvleg, og FREM var noget presset, og Skovshoved havde flere mindre muligheder. FREM fik til gengæld nogle kontramuligheder, og i det 52. minut driblede Beran Camili ind i feltet fra venstre side og lagde bolden fladt for fødderne af Adam Jakobsen, som dog lige skulle vende sig rundt for at afslutte. Resultatet blev, at han desværre sendte bolden forbi mål. Mens Skovshoved ikke fik meget ud af presspillet, fik FREM endnu en kontramulighed, da Hamid Khalidan i det 58. minut forsøgte sig med et skud fra kanten af feltet, men desværre gik bolden forbi mål.

Presset fra Skovshoved ebbede ud, og FREM kom mere i spilbesiddelse. I det 67. minut errobrede Hamid Khalidan bolden, og med et lang træk spillede han sig selv fri, men en lang tå fra Skovshoveds målmand forhindrede mål. Desværre blev Simon Skibsted ved samme lejlighed skadet.  Det lignede et vred i knæet, og båren måtte på banen. Heldigvis blev der ikke brug for den, men FREM-spilleren måtte hjælpes fra banen af to mand.

FREM bragte sig på 3-1 i det 74. minut, da Hamid modtog bolden uden for feltet i venstre side, tog et træk ind i banen og sendte bolden i mål. (Se 3-1-målet her)
Kort efter havde Skovshoved et hovedstød tæt under mål, men Frederik Mehder fik på fornem vis reddet.

Skovshoved havde en stor mulighed i det 78. minut efter et forsøg på clearing af Ibrahim Badran, men Frederik Mehder fik reddet af to omgange. Minuttet efter havde FREM en stor mulighed, da Daniel Holm stod meget fri på et indlæg, men han headede mere på tværs end mod mål.

To minutter inde i kampens overtid var Skovshoved millimeter fra at reducere efter et hjørnespark, men Kristoffer Dirksen fik sparket væk på målstregen. Faktisk satte dette gang i et kontraangreb, hvor Daniel Holm stjal bolden og spillede videre til Kristian Geertsen, som havde Daniel 'Elly' Pedersen med lidt i venstre side, og han fik også bolden, og helt fri havde han ingen problemer med at udplacere Skovshoveds målmand. (Se 4-1-målet her)

Kort efter scorede FREM igen. FREM tog hurtigt et frispark på egen banehalvdel, og Daniel Holm tog mange meter op ad banen, før han ved baglinjen sendte bolden ind bagerst i feltet, hvor Daniel 'Elly' Pedersen scorede med hovedet. (Se 5-1-målet her)

Kampen sluttede med en 5-1 sejr. Det var absolut ikke fordi, Skovshoved var dårlige, men FREM viste rigtig gode takter, hvor løbevilligheden var større end i seneste kamp. Rigtig stor ros til samtlige spillere, og forhåbentlig giver det den fornødne selvtillid, så der kan hentes meget vigtige point mod B.93 på lørdag kl. 13:00 på Østerbro stadion.

14/10/2017 Kl. 15:00 2. Division, Pulje 1

FREM - Skovshoved 5-1 2-1 
1-0 Daniel Pedersen (13)
2-0 Ibrahim Badran (21)
2-1 Frederik Larsen (26)
3-1 Hamid Khalidan (74)
4-1 Daniel Pedersen (92)
5-1 Daniel Pedersen (94)

Frederik Mehder

Ibrahim Badran, Kristoffer Dirksen, Christian Stokholm (anfører 89), Rasmus Louie Larsen

Hamid Khalidan (Kasper Kempel 83), Adam Jakobsen, Kristian Geertsen, Beran Camili (anfører) (Marco Petersen 89)

Simon Skibsted (Daniel Holm 70), Daniel Pedersen

Andreas Fischer, Casper Andersen, Frederik Hansen og Deniz Karaca blev ikke benyttet

Advarsel: Rasmus Louie Larsen (45+1)

Dommer: Tinna Høj Christensen, Holte

Tilskuere: 735  

 

 

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angreb
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angreb
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -