facebooksøg
Boldklubben FREM

FREM lagde ud med nederlag til Slagelse

4. august 2018

Kampreferat

Slagelses oprykkere viste sig at være en lidt for hård nød at knække for FREM, da vestsjællænderne lørdag var på besøg og tog hjem med en sejr på 1-0 i bagagen.

Kampens enlige mål blev scoret af Nicklas Venzel efter en halv times spil af første halvleg (se målet her).

Det skete efter flere indkast i nærheden af FREMs straffesparksfelt. Ved det sidste indkast sløsede FREM lidt med opdækningen, og Patrick Venzel fik fat i kuglen i højre side af straffesparksfeltet. Han fandt Nicklas Venzel tæt på mål, og han kunne med et fladt skud sende bolden i målets lange hjørne.

Det var så afgjort højdepunktet i en første halvleg, hvor ingen af holdene kom frem til ret meget.

FREM havde et lille overtag på bolden, men Slagelse virkede en anelse farligere, når de havde fat i den.

I hele første halvleg lykkedes det ikke for FREM at fremtvinge en redning fra gæsternes målmand, Sebastian Sørensen.

Anden halvleg startede som lyn og torden, og Slagelse kunne meget vel have fordoblet føringen, da Patrick Venzel var igennem, men her reddede Marco Brylov på fornem vis.

Kort efter havde udeholdet to forsøg på overliggeren, så det brændte virkelig på foran FREM-målet i begyndelsen af anden halvleg.

Hjemmeholdet ville imidlertid også være med, og efter en presset situation lykkedes det for første gang at få Sebastian Sørensen lidt på glatis, da han ikke kunne holde fast i bolden ved et indgreb. Her blev Slagelse reddet af, at Cagri Erdem sparkede bolden ud af farezonen.

FREMs træner, Lasse Holmgaard, havde sendt debutanten Tonni Adamsen på banen fra anden halvlegs start, og den tidligere Taastrup-spiller fik en lovende debut, selvom han ikke scorede.

Han kom igennem til afslutning to gange, og han lavede sidst i kampen et fornemt gennembrud i højre side, hvor han sluttede af med at sende bolden skråt tilbage til Abdoulie Njai, der kom på skudhold midt i feltet, men hans forsøg var ikke helt skarpt nok.

Samme Abdoulie Njai var selv blevet indskiftet efter 20 minutters spil af anden halvleg, og han lavede undervejs også et godt gennembrud fra venstre side, som han sluttede af med et fladt skud på mål, som dog ikke voldte Sebastian Sørensen store kvaler.

Store kvaler havde FREM til gengæld i slutningen af kampen, da holdet pressede på for en udligning.

Det gav mulighed for kontraløb til Slagelse, som seks minutter før tid appellerede for straffespark, hvorefter Frederik Christensen få sekunder senere var alene igennem med Marco Brylov, der imidlertid på flot vis fik reddet til hjørnespark.

FREMs pres i slutfasen kunne godt have givet en udligning, men generelt havde Slagelse godt styr på offensiven hos FREM-mandskabet, der jo har mange nye spillere, som det måske tager lidt tid at få spillet sammen.

Alt i alt skabte Slagelse både de fleste og de største chancer, og på den baggrund var den spinkle sejr trods alt i orden.

FREMs næste kamp er pokalkamp ude mod Skovshoved på onsdag d. 8/8, mens næste kamp i 2. Division er ude mod AB søndag d. 12/8. Næste hjemmekamp er mod Vanløse 18/8.

Kampfakta:

Boldklubben FREM – Slagelse B&I 0-1 (0-1)

Mål:

0-1 Nicklas Venzel (28.)

Advarsler:

FREM: Ibrahim Badran (44.), Simon Skibsted (44.), Kristoffer Dirksen (47.).

Slagelse: Magnus Drews (56.), Cagri Erdem (64.)

Dommer: Frida Mia Klarlund Nielsen

Holdopstillinger:

FREM: Marco Brylov – Kenneth Thinter, Frederik Sundstrup, Kristoffer Dirksen, Ibrahim Badran – Victor Christiansson, Mads Severinsen, Alexander Green, Beran Camili – Simon Skibsted, Hamid Khalidan

Slagelse: Sebastian Sørensen – Magnus Drews, Christian Klausen, Nicklas Venzel, Rasmus Søe – Patrick Venzel, Patrick Andersen, Jakob Skovgaard, Cagri Erdem – Christoffer Thrane, Frederik Christensen

Udskiftninger:

FREM: Tonni Adamsen ind for Simon Skibsted (46.)

FREM: Benjamin Warlo ind for Alexander Green (65.)

FREM: Abdoulie Njai ind for Kenneth Thinter (65.)

Slagelse: Mark Moesgaard ind for Patrick Andersen (66.9

Slagelse: Adam Kolberg ind for Cagri Erdem (82.)

Slagelse: Rasmus Grønne ind for Christoffer Thrane (90.)

5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
25. Alexander Green

Position: Midtbane
Født: 04-05-1992
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Født: 15-11-1998
16. Frederik Hansen

Position: Angriber
Født: 27-01-1999
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Født: 20-11-1994
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
99. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
12. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Født: 16-02-1994
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Født: 25-11-1991
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -