facebooksøg
Boldklubben FREM

FREM møder Holbæk i årets sidste kamp

7. november 2019
Det var et særdeles målrigt opgør, da FREM i weekenden gæstede Frederiksberg og FA 2000. FA 2000 kom foran efter ti minutters spil, men Daniel Anusic og Frederik Christensen scorede og vendte det hele på hovedet før pausefløjt. Efter pausen fik Daniel Anusic udbygget FREMs føring til 3-1, men FA 2000 gav ikke op, og de formåede med tre scoringer at få vendt FREMs 3-1 føring til en 4-3 føring til hjemmeholdet. FREM gav dog heller ikke op, og Daniel Anusic fik i kampens slutminutter scoret sit tredje mål i kampen, der dermed endte 4-4. 
 
Med det ene point holder FREM fortsat plads i 6. pladsen i tabellen, der lige akkurat giver adgang til oprykningsspillet. FREM har 21 point, og nærmeste forfølger er FA 2000, der har 19 point. FREM kan med en sejr i weekenden avancere til femtepladsen, mens et nederlag kan betyde, at de må overvintre under stregen. 
 
Weekendens modstander, der skal slås, er Holbæk. Holbæk ligger på 9. pladsen med 16 point og en målscore på 20-24. Holbæk tabte i weekenden 2-0 på hjemmebane til Avarta. I runden før det vandt Holbæk 2-1 over B.93. Holbæks topscorer er Malte Sjørslev, der har scoret 5 mål i sæsonen. 
 
FREM og Holbæk har mødt hinanden 21 gange før. FREM har vundet 13, tabt 5, og 3 er endt uafgjort. Sidste gang FREM og Holbæk mødtes i Valby Idrætspark var i 2016 i 2. division. Her vandt FREM 5-1 på et mål af Daniel ’Elly’ Pedersen, et selvmål af en Holbæk spiller og et hattrick af Thomas Christiansen.
 
Sidste chance for at se dine helte fra Sydhavnen folde sig ud i år er på lørdag. Så stem din sangstemme, iklæd dig din tværstribede trikot og drag mod Valby Idrætspark på lørdag, når der skal uddeles klø til gæsterne fra Holbæk. FREM har brug for en sejr, hvis de skal overvintre i den sjove ende af tabellen, og du har brug for en sidste lørdag i godt fremmer-selskab i Sydhavnen, før den lange, kolde vinter venter. Husk, at du kan købe din billet til kampen allerede nu hos FairBillet.
 
God kamp!
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -