Skærtorsdag den 6 april 2023 spillede FREM sin officielle kamp nummer 3000 ifølge FREMs officielle statistikfører Steen M. Bjerre, som dog tilføjer at FREM der ud over spillede 2 uofficielle kampe i 1888 som der ikke findes data på. Er man lidt nørdet kan man gå ind på fodboldstatistik.com og se hans samling af data for FREM gennem tiderne.

Tilbage til dagens kamp, som også var den næstsidste i grundspillet. I den situation som FREM befinder sig i er det næsten kun sejre der kan bruges, for skal man tro på overlevelse skal der ikke være for langt op til de nærmeste konkurrenter

FREM havde kun ændret på en enkelt plads i forhold til startopstillingen mod Skive, Søren Nørgaard havde taget plads på bænken og var erstattet af Lukas Balck noget der måske kunne tyde på at FREM ville spille mere offensivt

Sådan kom det dog aldrig til at gå, HIK lagde et højt pres på FREM fra kampens start, og efter små 5 minutters spil var HIK tæt på en føring da Adam Ahmad afsluttede men en stor redning af Sebastian Sørensen forhindrede mål da han vippede bolden til hjørnespark. Også hjørnesparket blev farligt men igen fik FREM keeperen reddet.

Frem havde en meget stor mulighed i kampens 9. minut, Lukas Balck nåede en dyb stikning på baglinjen og spillede skråt bagud ind mod midten af feltet til Salieu Drammeh som faktisk havde rigtig meget plads at afslutte på men bolden sneg sig ca. en halv meter forbi fjerneste stolpe.

Kort efter havde HIK en stor mulighed, Frederik Andersen blev spillet fri men hans afslutning blev reddet af en storspillende Sebastian Sørensen i FREM målet.

I kampens 21. minut blev Oliver Andersen spillet fri med en dyb stikning, vinklen var noget spids og hans afslutning blev reddet af HIK’s målmand. Kort efter fik HIK’s Andreas Andersen en stor mulighed efter et kontra angreb hvor han blev spillet fri i feltet, men hans skud fra tæt hold gik højt over FREMs mål

Sebastian Sørensen var FREMs bedste spiller idag – Arkivfoto Claus M. Hansen

HIK’s William Maretti avade en god mulighed i det 28. minut efter flot bandespil igen Fik Sebastian Sørensen reddet

Salieu Drammeh havde endnu en stor mulighed i det 30. minut megt lig den han havde i det 9. også denne gang blev bolden sendt forbi mål. Generelt kan man sige at det har været FREMs store problem i hele denne sæson, at meget store chancer er blevet brændt.

FREMs store spiller Sebastian Sørensen havde kort inden pausen endnu en redning, det var efter et indlæg hvor en HIK spiller fik afsluttet.

HIK startede også som det dominerende hold i anden halvleg, chancerne var dog ikke helt så store HIK havde dog et langskud som sad i favnen på Sebastian Sørensen

Det var dog ikke helt ufortjent at HIK kom foran i det 58. minut Adam Ahmad tog en løbetur uhindret op ad banen lige uden for feltet spillede han 1-2 med Oskar Hoybye og var således fri med Sebastian Sørensen som dog denne gang måtte se sig passeret.

Så var FREM tvunget frem på banen det blev til enkelt løse muligheder men egentlig farlige var FREM ikke før indskiftede Jakob Skovgaard Larsen tog chancen 8 meter uden for feltet hvor han hamrede bolden mod mål, men en flot redning af HIKs målmand Emmanuel Ogure forhindrede mål.

Selv om HIK var det bedst spillende hold på banen så fik FREM alligevel noget med hjem, dybt inde i dommerens overtid fik FREM tilkæmpet sig et hjørnespark. Jakob Skovgaard Larsen sendte bolden kort ind i feltet og på kanten af det lille felt nærmest på baglinjen fik Casper Lykke nærmest baghovedet på bolden som strøg i mål.

efter yderligere et minuts spil fløjtede kampens dommer af og FREM kunne tage hjem med et enkelt point som måske nok var lidt heldigt, men for en gang skyld var det FREM der fik noget ud af kampen i sidste øjeblik

Casper Lykke blev en slags Matchvinder for FREM – Arkivfoto Claus M. Hansen

På mandag 2. påskedag spiller FREM sidste kamp i grundspillet, modstanderen er Brabrand. Kampen spilles kl. 14:00 i Valby Idrætspark

HIK-FREM 1-1 (0-0)
1-0 Adam Ahmad (58)
1-1 Casper Lykke (90+3)

FREMs opstilling

Sebastian Sørensen
Casper Lykke, Oskar Møller, Emil Schou Jørgensen Rasmus Louie Larsen (anf)


Christian Bramsborg (62, Rasmus Grønne Jensen), Hocine Derrar, Frederik V Kristensen, Oliver Andersen (62, Søren Nørgaard)

Salieu Drammeh (62 Isak Tånnander), Lukas Balck (77, Jakob Skovgaard Larsen)

Leonardo Maniglio (RM), Oliver Henneberg og Oliver Møller-Jensen blev ikke benyttet.

Advarsler:
Oliver Andersen (56)
Emil Schou Jørgensen (79)
Oskar Møller (83)

Dommer: Sebastian T. Nielsen

Tilskuere anslået til 500

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk