Hvem er FREMs Old Boys?

FREMs Old Boys (F.O.B.) er en aktiv afdeling i Boldklubben FREM med omkring 130 medlemmer og en vigtig del af klubbens liv – både på og uden for banen.

Vi samler tidligere og nuværende FREM’ere omkring fællesskab, fodbold og engagement i klubben. Gennem året skaber vi både sportslige og sociale aktiviteter, samtidig med at vi bidrager aktivt til udviklingen af klubbens ungdom.

Kort fortalt:

  • Fodbold og fællesskab
  • Sociale arrangementer og netværk
  • Støtte til FREMs ungdom

For at blive medlem af F.O.B. skal du være medlem af Boldklubben FREM. Du kan indmelde dig længere nede på siden.

Vi støtter FREMs ungdom

FREMs Old Boys støtter hvert år klubbens ungdomsarbejde økonomisk.

Midlerne kommer blandt andet fra vores arrangementer og aktiviteter, og de går til at styrke udviklingen for unge spillere i klubben.

Gennem årene har vi været med til at støtte en lang række initiativer i ungdomsafdelingen fra udstyr og aktiviteter til særlige projekter.

Hvem kan søge

Spillere, trænere og hold i FREMs ungdomsafdeling

Hvad kan der søges til

Aktiviteter, udstyr og udviklingstiltag

Bliv en del af FREMs Old Boys

FREMs Old Boys er et fællesskab for medlemmer af Boldklubben FREM, der ønsker at holde forbindelsen til klubben. Både socialt og sportsligt.

Som medlem bliver du en del af et aktivt miljø med arrangementer, netværk og mulighed for fortsat at engagere dig i klubben.

Derfor skal du være med

  • 5-6 årlige klubaftener med spændende gæstetalere
  • Nålefest
  • Årsfest
  • Julemiddag
  • Årsmøde
  • Aktiv støtte til ungdommen

Medlemskab

  • Årligt kontingent: 200 kr.
  • Indmeldelse: 230 kr. (inkl. indskud)
  • Alle medlemmer af FREM over 33 år kan blive medlem

Historie

FREMs Old Boys har rødder tilbage til 1930’erne.
Herunder kan du læse et uddrag fra FREMs medlemsblad fra april 1946, som beskriver starten på F.O.B.

Uddrag fra FREMs medlemsblad nr. 3 – april 1946

I begyndelsen af 1930’erne havde en kreds af gamle spillere dannet et 4. hold, som var blevet accepteret af spillerudvalget. Vi holdt sammen i flere år, og der gik gny af disse 4. holds kampe, og ganske særligt når vi havde AB til modstander. Da blev der råbt og skreget som til et vælgermøde. Vi indførte den regel, at der skulle betales bøde for at blive væk fra en kamp uden påviselig grund, og der var ikke mange grunde, vi ville acceptere for en udeblivelse.

Da vi altid havde det fornøjeligt til vores kampe – og efter disse – talte vi tit om at danne en selskabelig forening og den 17. august 1933 var vi så nogle stykker, som holdt et møde, hvor vi bestemte os for at danne Frems Old Boys.

Det blev nu ikke blot en selskabelig forening, men også en filantropisk – idet vi blev enige om at skænke et par fodboldstøvler hvert år i hver afdeling inden for de unge.

Juniorlederne skulle indstille de pågældende drenge, og det behøvede ikke at være ’stjernerne’ på holdet, men en flittig dreng, der ikke havde råd til at købe støvlerne.

Det blev ikke ved de 3 par støvler om året – da formuende medlemmer indenfor F.O.B. har støttet sagen, således at der undertiden er blevet uddelt både 5 og 6 par støvler.

At drengene har været glade for denne lille håndsrækning, viser tydeligt, de mange taknemmelige breve vi gennem årene har modtaget.

Med hensyn til den selskabelige side af foreningens arbejde, former dette sig som en mødeaften hver måned, undtagen i sommermånederne juni, juli og august.

På disse aftener triller vi kegler først på aftenen, senere er der kortspil og ellers hyggeligt samvær.

Bestyrelse

Formand

Brian Juul

Email: bj@ellisprint.dk
Tlf: 22 70 17 71

Næstformand

Jan Helmark

Email: janhelmark58@gmail.com
Tlf: 21 76 77 56

Kasserer

Johnny Hansen

Email: hoffdingsvej59@gmail.com
Tlf: 28 30 02 31

Øvrige medlemmer

Finn Bach

Per Johansen

Email: perjohansen_5@hotmail.com
Tlf: 51 88 61 60

Per Wind

Email: perwindwind@gmail.com
Tlf: 28 99 99 73

Dokumenter

Årsmøder

Vedtægter vedtaget 28. februar 2012

Love for F.O.B. stiftet 7. august 1934.

§ 1. Foreningens navn er FREMs OLD BOYS (F.O.B.). Dens hjemsted er København.

§ 2. Foreningen har sin oprindelse i Boldklubben Frem København, og dens formål er at samle medlemmer af FREM til kammeratligt og sportsligt samvær for derigennem at bevarer tilknytningen til FREM.

§ 3. For at kunne optages som medlem skal man være fyldt 33 år og skal være medlem af Boldklubben FREM. Den der ønsker optagelse, må indsende ansøgning til bestyrelsen anbefalet af et medlem af F.O.B. indskudsbeløbet er kr. 30,00 der betales samtidig med kontingentet. Kontingentet fastlægges på F.O.B.s årsmøde. Damer kan optages i F.O.B efter gældende regler.

§ 4. Kontingentet opkræves årligt. Har et medlem ikke betalt kontingent i 2 år, slettes vedkommende som medlem af F.O.B.

§ 5. Medlemsmøde bør afholdes efter behov. Julimødet afholdes på FREMs fødselsdag d. 17. juli.

§ 6. Der afholdes en årlig fest, hvis udgifter efter bestyrelsens skøn afholdes helt eller delvis af foreningens midler.

§ 7. Af foreningens midler kan der bruges et beløb, efter bestyrelsens skøn, til anvendelse i Boldklubben FREMs forskellige afdelinger, efter indstilling af lederne i disse afdelinger, samt støtte til interne arrangementer

§ 8 Bestyrelsen består af 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer, samt 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. Årsmødet vælger formand og de 3 bestyrelsesmedlemmer på lige årstal og næstformand og kasserer på ulige årstal. Suppleanten er på valg hvert år. Endvidere vælges hvert år en revisor til kontrol af foreningens regnskaber. Genvalg kan finde sted.

§ 9. Årsmødet er foreningens højeste myndighed. Årsmødet afholdes hvert år i februar måned og indkaldes med 14 dages varsel skriftligt til medlemmerne. Forslag fra medlemmerne skal være indleveret til formanden senest 8 dage før årsmødet. Der vælges en ordstyrer, hvor efter der aflægges en beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, og det reviderede regnskab forelægges til godkendelse. Der behandles de på dagsordenen opførte punkter. Årsmødet afgør med simpelt flertal eventuelle forslag. Til lovændringer kræves dog 2/3 af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed gør ordstyrerens stemme udslaget.

§ 10. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på et i dette øjemed særligt indkaldt mode. Halvdelen af foreningens medlemmer må være tilstede og for vedtagelsen kræves 2/3 af de afgivne stemmer. Er de tilstrækkelige antal stemmer ikke til stede, sammenkaldes et nyt møde med 8 dages varsel, hvor bestemmelse da kan tages med majoritet uden hensyn til det fremmødte antal. Ved foreningens opløsning anvendes eventuelle midler i henhold til § 7.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk