Vi er blevet anbefalet af revisoren at udskyde vores årlige ordinær generalforsamling en måned, pga. han skal bruge mere tid til at færdiggøre regnskabet 2022-2023.
Vi flytter derfor generalforsamlingen fra d. 26 September 2023 til d. 24 Oktober 2023, indkaldelsen og agendaen har ikke ændret sig kun datoen.
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Boldklubben FREM i henhold til vedtægterne, der kræver, at indkaldelsen annonceres på klubbens officielle hjemmeside og ved opslag i klubhuset mindst 14 dage før. Alle medlemmer af klubben, aktive som passive, der ikke er i restance på dagen, har stemmeret og vil ellers blive forment adgang til generalforsamlingen. Tillige har støttemedlemmer stemmeret, hvis de har betalt kontingent i mindst seks måneder.
Generalforsamlingen afvikles tirsdag den. 24 Oktober 2023 kl. 19.00, hvor dørene lukkes, og indskrivning kan ske fra kl. 18.15. Generalforsamlingen finder sted i klubhuset.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4) Godkendelse af regnskab for Boldklubben FREMs Hjælpefond
5) Fastsættelse af kontingent
6) Godkendelse af budget
7) Eventuelle forslag
8) Valg af bestyrelse i.h.t. § 8
9) Valg af suppleanter i.h.t. § 8
10) Valg af revisorer i.h.t. § 12
11) Eventuelt
Vedrørende punkt 3, vil regnskabet senest være tilgængeligt fra tirsdag den 24 Oktober, hvor der vil kunne afhentes kopi af regnskabet i caféen.
Vedrørende punkt 7, skal eventuelle forslag, der skal tages stilling til af generalforsamlingen i.h.t. klubbens § 13, være afsendt til mailadressen gf@bkfrem.dk senest 10 dage før generalforsamlingens påbegyndelse.
– Bestyrelsen, den 22. september 2023