Der var ungdomsfodbold i verdensklasse i Valby Idrætspark, da Boldklubben FREM var værter over weekenden for første udgave af U15 FREM Cup i sidste weekend.

20 af de bedste hold fra hele Europa var mødt op for at dyste om den store pokal, og der blev budt på virkelig flot spil når hold som Middlesbrough FC, Deportivo A Coruña, Derby County FC, FC København, Malmø FF, AGF, Sarpsborg, en række topklubber fra Polen og Ungarn, og selvfølgelig drengene fra FREM, tørnede sammen.

To dage fyldt med kampe, fodboldglæde (og lidt regn og blæst) kulminerede søndag aften, hvor finalen blev spillet under lysene på Valby Stadion og til Champions League-hymnen, hvor Deportivo A Coruña slog Middlesbrough med 2-1 efter en dramatisk kamp. Tidligere Frem-spiller, Henrik Knudsen, overrakte trofæet på vegne af Malerselskabet, turneringens hovedsponsor.

Deportivo havde bl.a. slået både Malmø FF og FC København ud undervejs, mens englænderne havde overvundet stærke polske modstandere i både semifinale og kvartfinale. FREM deltog med hold fra U15 og U14, og selvom det ikke blev til guldmedaljer, så blev der høstet masser af læring og vigtig erfaring fra både spillere og trænere. 

Stævnet var arrangeret igennem et nyt samarbejde med firmaet LiveAdventure, med Malerselskabet som hovedsponsor, Select, VEO og Sportyfied som partnere, og selvfølgelig med utrættelig hjælp fra de mange frivillige.

Der var efterfølgende mange roser for hele arrangementet fra de mange tilrejsende hold. For det sportslige, som forløb perfekt, med baner og faciliteter, og i forhold til engagementet fra hele Boldklubben FREM.

Flere af holdene var til førsteholdets kamp i fredags mod Helsingør, og var dybt imponerede af stemningen, sammenholdet og den venlige modtagelse i Sydhavnen, heriblandt drengene fra Derby County, og norske Sarpsborg, hvor flere kom hjem med blå-røde halstørklæder, mens holdet Middlesbrough især var fans af stadionpølserne.

Organisationskomiteen skal nu lige sunde sig lidt efter den store oplevelse, men der er ingen tvivl om at turneringen – og de mange fine besøg – har givet mod på at se på om det kan blive til en efterfølger på et senere tidspunkt. 

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk