Boldklubben FREM har fået ny talentchef, og valget er faldet på Benny Juul Davidsen.
Benny har haft sin faste gang i mange år i FREM og varetaget en lang række roller, så det er en mand med indsigt i FREM, som nu skal sørge for, at de unge talenter udvikler sig så godt som muligt.
Benny Davidsens rolle bliver at styrke talentarbejdet sammen med de mange dygtige trænere, stå for ungdomskontrakter, stå for møder med trænere, holdledere og bestyrelse og også være bindeled til eliten.
På sigt arbejder vi i Boldklubben FREM hen imod en licensstjerne. så vi kan udvikle de unge talenter endnu bedre, og i den sammenhæng er det en vigtig post få besat.