Boldklubben FREM har forlænget aftalen med den profilerede forsvarsspiller Gustav Overgaard Hansen. Den 21-årige stoppers nye kontrakt løber til udgangen af 2026, og klubben sikrer sig dermed en vigtig profil i det fortsatte projekt med at skabe en konkurrencedygtig trup.

Siden sin ankomst fra AB i sommeren 2023 har Gustav Overgaard Hansen været en markant figur i FREMs forsvar med 50 kampe for klubben på CV’et og som en afgørende del af holdet, der sikrede oprykning til 2. division efter en succesfuld 2023/24-sæson, er Gustav en sand profil for klubben.

Gustav blev i sidste sæson kåret som årets spiller i FREM – en velfortjent anerkendelse af hans konstante høje niveau og dedikation på banen.

Sportsudvalget i FREM udtaler:

“Vi er utroligt glade for at forlænge samarbejdet med Gustav. Gustav har været en profil fra dag ét i klubben og præsteret på et kontinuerligt højt niveau gennem hele hans tid i FREM.

Det er en spiller, som giver sig 100 procent hver eneste gang, han går på banen, og han er vellidt blandt alle i klubben.”

Gustav Overgaard Hansen siger om forlængelsen:

“Jeg er utrolig glad for at forlænge min kontrakt. Denne klub er noget helt særligt, og den enorme støtte fra vores trofaste fans gør det til en ære at repræsentere Boldklubben FREM.

Jeg er stolt af at være en del af en klub med så unik en historie, en stærk kultur og et potentiale, der er enormt. Jeg tror fuldt og fast på det projekt, som vi er i gang med, og jeg glæder mig til at bidrage til klubbens fremtidige succes.”

Med denne forlængelse fortsætter Gustav Overgaard Hansen med at være en vigtig brik i klubbens planer for fremtiden og vi ser frem til at følge Gustav i den tværstribede trøje de kommende sæsoner.

Læs mere om Gustav her:

http://fodboldstatistik.com/#/player/884

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk