Christoffer Balle får fra 1. juli en ny funktion i Boldklubben FREM som ‘Head of Coaching’, hvor Christoffer får ansvaret for at binde udviklingen fra vores 1. senior ned til vores ungdomselitehold sammen.

”Vi er glade for, at Christoffer har sagt ja tak til ansvaret for at udvikle, sætte og holde retningen for hvad og hvordan, vi træner og arbejder i FREM. Christoffer har DBUs A-licens og har i foråret bidraget rigtig positivt med sit humør og sin faglighed omkring vores 1.-2. senior og den udvikling, der er sat i gang med vores dygtige ungdomstrænere og ledere, og hvor målet er at få FREM tilbage som licensklub”, udtaler FREMs formand Per Jakobsen.
Christoffer Balle udtaler:
“Jeg er super glad for at forlænge aftalen med FREM. Jeg kom til klubben i vinters og blev taget rigtig godt imod af alle i og omkring klubben. Jeg glæder mig til fremadrettet at forsætte den gode udvikling af klubbens A-hold samtidig med, at vores unge spillere løbende udvikles og integreres i truppen. En del af min rolle er også at bidrage til arbejdet i vores ungdomsafdeling, hvor vi skal lægge et niveau på udviklingen af vores miljø. Forhåbentlig kan jeg medvirke til, at vi i 2020 kan kalde os licensklub – det er en milepæl for mig og klubben”.