Efter endnu et nederlag ser det ikke alt for lyst ud for FREM, og en placering som nummer næstsidst vidner om de dårlige resultater. Selv om der er en del kampe endnu så er det rigtig svært at se hvordan FREM skal hive sig op af det “hul” man befinder sig i, det ser i hvert fald ikke ud som om truppen generelt kan klare sig i 2. division

Foto: Preben Pathuel

I forhold til kampen mod FC Roskilde havde FREM foretaget to ændringer, Rasmus Louie Larsen havde erstattet Pablo Basarte og Frederik V. Kristensen havde erstattet Oliver G. Andersen.

FREM startede kampen med at lægge et højt pres på AB, det gav FREM en del boldbesiddelse men det kneb med at få noget ud af det, det blev dog til en stor mulighed i det 12. minut hvor Isak Tånnander efter en hjørnesparkssituation fik en hovedstødsmulighed, men AB og tidligere FREM målmand Tobias Brogaard fik reddet.

AB havde også en mulighed, det var i det 18 minut i en situation efter et hjørnespark hvor FREM havde svært ved at få bolden væk fra eget felt. det gav en skudmulighed til Anton Pedersen, men han sendte bolden højt over mål fra tæt hold.

AB appellerede for straffe i det 32. minut, da en AB spiller faldt i feltet, det virkede dog tydeligt der var tale om skuespil, og dommeren vinkede afværgende men han glemte kortet.

I kampens 35. minut kom FREM foran Jakob Skovgaard Larsen forsøgte sig med et langskud, bolden blev rettet af og snød fuldstændig AB keeperen og FREM var foran. Målet blev i øvrigt noteret som et selvmål af dommer Stefan Fyhn

Foto: Preben Pathuel

Føringen hold kun i få minutter, et dumt boldtab på midten gav AB kontramulighed, og det endte med et dumt straffespark begået af Emil Schou. FREM spilleren slap nådigt for endnu et gult kort. AB’s Frederik Kristensen scorede sikkert på sparket.

Kort før pausen havde FREM en mulighed, da Isak Tånnander forsøgte sig med et skud 5 meter uden for feltet, bolden tog opstanderen og sprang til målspark.

Uden at AB egentlig havde spillet prangende og egentlig havde de ikke skabt noget som helst kom de foran i det 52. minut på et flot langskud af Emil Jensen

Kort efter forsøgte Isak Tånnander sig med et skud men han havde ikke samme præcision som AB spilleren og bolden røg langt forbi AB målet.

Herefter kom der en længere pause, en AB tilskuer som åbenbart var pårørende til AB’s Emil Wass fik et alvorligt ildebefindende, sundhedsfagligt personal som var på stadion ilede til sammen med kontrollører og hjertestarter, der ud over fik AB stoppet kampen og dommer Stefan Fyhn som selv er ambulance redder ilede også op på tribunen.

Efter ankomsten af Ambulance reddere fortsatte kampen, alt i mens den ældre herre som var ved bevidsthed blev hjulpet ned til ambulancen. FREM skulle forsøge at vende kampen, dette kom dog aldrig til at ske, de få muligheder man trods alt skabte var uden saft og kraft og kom fra spillere uden selvtillid.

Foto: Preben Pathuel

AB havde sådan set heller ikke det helt store at byde på de var tilfredse med at “lukke” FREM ned, og så løbe efter de kontra muligheder der opstod.

I det 80. minut fik AB sådan en mulighed, Mads Vang blev spillet fri af Frederik Christensen, FREM appellerede for offside men Casper Lykke lå på linje med AB spilleren som kort efter spillede på tværs til Frederik Christensen som var løbet modsat, og han helt fri scorede sikket, man undre sig over hvorfor han ikke var dækket op.

Lad os bare stoppe referatet her for der skete stort set intet i resten af kampen, og AB hev en sejr hjem uden det store besvær.

På fredag er der en ny mulighed, når FREM spiller mod B 93 på Østerbro stadion det ser ikke let ud. Den kamp begynder kl. 19:00.

FREM-AB 1-3 (1-1)
1-0 Selvmål Gustav Hansen (35)
1-1 Frederik Christensen (str/38)
1-2 Emil Jensen
1-3 Frederik Christensen

FREMs opstilling

Sebastian Sørensen

Casper Lykke, Kristoffer Dirksen, Emil Schou Jørgensen, Rasmus Louie Larsen, (74 Pablo Basarte)

Hocine Derrar

Frederik V. Kristensen, Jakob Skovgaard, (58 Oliver G. Andersen), Søren Nørgaard (88, Salieu Drammeh) , Isak Tånnander (88, Oliver Møller-Jensen)

Lukas Lindholm Corner

ubenyttede reserver: Sebastian Brylov, Valdemar Frahm, Magnus Juul Davidsen

Advarsler:
Emil Schou Jørgensen (04)
Casper Lykke (44)
Hocine Derrar (69)
Søren Nørgaard Hansen (84)

Dommer Stefan Fyhn, Vejle

Tilskuere: 961

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk