Vi er ved at opbygge truppen til den kommende sæson, og sportsudvalget er i fuld gang med at tale med spillere. Indtil videre er en lang stribe af vores loyale spillere klar til at jagte oprykning i den nye 3. Division.
Rasmus Grønne Jensen, Jacob Pind, Frederik Sundstrup, Matthias Andersen, Rasmus Wedege og Emil Schou Jørgensen er fortsat på kontrakt.
Derudover har de unge drenge Magnus Davidsen, Oliver Basse, Armend Aslani, Andreas Agermose Hansen, Frederik Balslev og Christian Bramsborg meldt ud, at de fortsætter med deres positive udvikling i FREM.
Dertil kommer, at både Mikkel Andersson og Ayoub Sørensen arbejder på at komme tilbage efter skader.
“Der afholdes fortsat spillersamtaler, og der arbejdes stenhårdt på at skabe en slagkraftig trup, som kan blande sig helt i toppen”, udtaler Sportsudvalget.
“Vores mål er at skabe en trup, der vil arbejde stenhårdt på at ramme det niveau, som vi viste i efteråret 2020.”