FREMs Old Boys inviterer lørdag den 19. september til F.O.B.-fest i Café FREM. Her kan medlemmer af F.O.B. og deres ledsagere se frem til en eftermiddag med stor frokostbuffet, lotteri og godt FREM-selskab.
FREMs Old Boys slår dørene op i klubhuset lørdag den 19. september kl. 14.00, hvor der er dækket op til F.O.B.-fest.
Stor frokostbuffet

Der bliver serveret en omfattende frokostbuffet med blandt andet tarteletter, marinerede sild, fiskefilet, ribbensteg, mørbradbøffer, ost samt kaffe og brownie.
Prisen inkluderer desuden tre genstande.
Pris for F.O.B.-medlemmer: 200 kr.
Pris for ledsager, der ikke er medlem: 300 kr.
Bliv medlem af F.O.B.
Er du ikke medlem af FREMs Old Boys endnu?
Læs mere om F.O.B. og medlemskab her.
Stort lotteri
I løbet af eftermiddagen afholder F.O.B. også et stort lotteri med en række præmier.
Der er plads til maksimalt 80 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Tilmelding senest 15. september
Tilmelding og betaling skal ske senest tirsdag den 15. september til Jan Helmark på MobilePay 2176 7756.
Tilmeldingen er bindende.
