Hvordan får man 15 bankfolk til at synge en FREM-sang?

Det gør man, når man har indgået det største partnerskab gennem de sidste 20 år!

Velkommen til Fælleskassen som ny FREM FOR EVIGT-partner (hovedsponsor) 2025-2028.

Det er med stor spænding, forventning og glæde, at vi kan meddele, at Fælleskassen bliver klubbens nye hovedpartner. Dette betegnes måske som det bedste match i klubbens historie, hvor værdierne mellem klub og partner er mere end ens. Fra sæsonen 2025/2026 vil Fælleskassen pryde fronten af vores trøjer og være med os i tykt og tyndt de næste tre år. Samtidig vil de involvere sig bredt i hele klubben – både på og uden for banen.

Kommerciel chef Simon Taylor udtaler:

“Da jeg startede i FREM, skrev jeg en liste med de partnere, jeg allerhelst så skulle være en del af det FREM, vi gerne ville bygge. Her var Fælleskassen nr. 1 på listen, så at det er lykkedes, gør mig bare mega stolt. Samtidig er det et kæmpe match. Fælleskassen er en bank, som er så anderledes end, hvordan man normalt tænker bank. Det er åbenhed, forståelse og mennesket før alt andet – præcis som FREM. Det gør bare, at jeg ved, dette partnerskab kommer til at have mere indflydelse og betydning end blot et logo på en trøje.”

Thorleif Skjødt, direktør i Fælleskassen, siger:

“Hvorfor FREM? Fordi vi deler de samme værdier. FREM er nemlig meget mere end en fodboldklub – det er et fællesskab, der bygger på mangfoldighed, social ansvarlighed og engagement. I FREM er der plads til alle, og man arbejder for noget større end sig selv. De værdier ligger tæt på Fælleskassens egne værdier. Vi tror også på fællesskabet, og vi ved, at ansvarlighed og bæredygtighed er vejen frem!

Vi glæder os til at være en del af FREMs fællesskab. Uanset om vi skal grine eller græde sammen – for os handler det om mere end selve sponsoratet. Det handler om at stå sammen og gøre en forskel. Og det er derfor, vi siger: Fællesskab frem for profit!”

FREM og Fælleskassen har indgået partnerskab i 3 år startende 01.01.2025.

Læs mere om Fælleskassen her: https://faelleskassen.dk/

Velkommen til verdens bedste bank og vores nye FREM FOR EVIGT-partner!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk