Onsdag aften inviterede Boldklubben FREM ApS’ direktør, Kasper Gevaldig, klubbens fans til en uformel sammenkomst ved sommerhuset foran klubhuset.

Her bød Kasper på en øl og benyttede samtidig lejligheden til at sige tak for den store opbakning gennem sæsonen. Arrangementet gav også mulighed for gode samtaler om sæsonen, klubben og fremtiden mellem fans, frivillige og klubbens ledelse.
Eksklusivt kig på den nye hjemmebanetrøje
Som en ekstra oplevelse fik de fremmødte fans mulighed for at se Boldklubben FREMs nye hjemmebanetrøje for sæsonen 2026/27 før den officielle lancering.
Takket være klubbens hovedsponsor Fælleskassen kunne alle deltagere samtidig skrive sig op til at modtage den nye trøje, hvilket skabte stor interesse blandt de fremmødte FREM’ere.
Det var endnu et eksempel på det stærke fællesskab omkring klubben og den opbakning, som både fans og samarbejdspartnere bidrager med.


Der blev udvekslet synspunkter, stillet spørgsmål og delt historier, mens de fremmødte nød et par timer i godt selskab omkring klubhuset.


Tak til alle, der lagde vejen forbi og bidrog til endnu en hyggelig dag i FREM-fællesskabet.
