Ny pavillon til omklædning
Historisk Arkiv har fundet frem til plantegningen over FREMs klubhus på Enghavevej ved siden af Vestre Fængsel. Her holdt klubben til i cirka 40 år, indtil udflytningen til det nuværende anlæg.
FREM holdt ved indflytningen på Enghavevej til i et sparsomt indrettet træhus, og der var brug for en opgradering. Derfor søgte klubben om tilladelse til opførelse af en ny pavillon til omklædning med badefaciliteter, og tegningen er fra denne ansøgning i 1913.
FREM flytter
(Uddrag fra jubilæumsskriftet “FREM 125 år – Vi gi’r aldrig op”)
(…)
På grænsen til Valby, på Vester Fælled, var det nye Vestre Fængsel åbnet i 1895. På Bavnehøj, området mellem fængslet, jernbaneterrænet og Enghavevej, havde Jens Jensen planer om en skøjtebane, der kunne oplyses om vinteren.
Selvom det dengang var i byens udkant, var der god plads til yderligere sportsaktiviteter på området. Derfor foreslog kommunen i 1905, at Boldklubben FREM skulle leje baner og grund til et klubhus på Bavnehøj. Det var en svær beslutning. For det var virkeligt ude, hvor kragerne vendte. Der kørte en sporvogn til Enghave Plads, men resten af vejen var markvej med grøfter og vejtræer.
Det ville blive en lang vej for medlemmerne, men en beslutning om udflytning ville gøre FREM til ‘baneejer’. KB var blevet det i 1894, B.93 i 1901 og AB i 1902. Det betød noget økonomisk, for de klubber, der havde egne baner, kunne tage entré, selv om Julius Andersen kæmpede en heroisk kamp for, at der blev etableret en fordelingsnøgle.
En udflytning til Vesterbro ville passe godt ind i Jens Jensens planer. Netop dette brokvarter var blevet ramt hårdt af spekulativ overbebyggelse. I 1850 boede der på hele Vesterbro 2.377 indbyggere. I 1901 var tallet steget til 65.564. Børnerige familier var stuvet sammen i små toværelses lejligheder, ofte i både første, anden og tredje baggård.Der var retirader i baggårdene og stort set ingen friarealer. derfor ville et idrætsanlæg i umiddelbar nærhed af boligområdet være af stor social betydning for Vesterbro.
Det var en modig beslutning, bestyrelsen for Boldklubben FREM tog. For det første var fodbold nærmest ukendt på Vesterbro. For det andet var en udflytning ikke gratis, og der skulle bygges et klubhus og anlægges baner.
FREM havde en egenkapital på 1.300 kroner. Bestyrelsen måtte, ganske som i vore dage, ud og finde sponsorer. Klubbens første formand Julius Heilbuth var som altid rede. Flere fulgte ham, og mange medlemmer tegnede ekstrakontingent. For at få banen indhegnet måtte bestyrelsen kautionere for et lån. I de første år måtte medlemmer og ledere arbejde frivilligt på at anlægge gangstier, slå banen med mere.
Det første klubhus var en træpavillon med omklædningsrum. Der var fire værelser, to store og to små. De store var omklædningsrum for seniorer og juniorer. De små var møde- og opholdsrum. Der var to brusebade med koldt vand. Da området ved Bavnehøj ikke var kloakeret, måtte nødtørft forrettes på gammeldags retirader. De fungerede i øvrigt helt frem til udflytningen til Valby i 1942.
Efterhånden blev anlægget på Enghavevej udbygget. Der kom baderum med både koldt og varmt vand, og der blev bygget en pavillon til juniorafdelingen.
På grund af overbebyggelsen på Vesterbro måtte FREM lægge baner til skoleidrætten for flere af Vesterbros skoler. Det sled hårdt på banerne, men øgede klubbens popularitet i det overbefolkede arbejderkvarter.
Herved transformeredes FREM fra at vær en klub for især den københavnske middelklasse på og omkring Østerbro til at blive ‘arbejderklubben’.
Som legendariske Julius Andersen skrev i klubbens 50-års jubilæumsskrift i 1936: “Mit afsnit vil jeg slutte med, at vi trods navneændring er udgået fra en demokratisk klub, og at vi altid bør holde kontingent og andre forhold således, at vor klub kan stå åben for alle, den fattige som den velstillede, opdrage vor ungdom til gode idrætsmænd i amatørånd til gavn og glæde for dem selv, for deres klub og for det samfund vi tilhører, for Danmark”.
