FREM skal til Odder

Kampoptakt

FREM skal for første gang i sæsonen til Jylland, når de lørdag møder Odder fra Østjylland. FREM jagter genrejsning efter weekendens ærgerlige nederlag mod Marienlyst. BK Frem Support har arrangeret bustur, der vil fragte dig sikkert over både Storebælt og Lillebælt og hjem igen.

FREM leverede i weekenden en skuffende indsats, da de tabte 1-2 hjemme mod Marienlyst, der allerede inden runden var sikre på at rykke ned. Det lod sig dog ikke se på banen, hvor Marienlyst formåede at komme foran 2-0, før Daniel ’Elly’ Pedersen fik reduceret på straffespark til kampens resultat.

På lørdag møder FREM Odder, der kæmper for at undgå nedrykning. De ligger på niendepladsen – lige under stregen – med 28 point og en målscore på 40-54. På hjemmebanen, der hedder Spektrum Odder, har de vundet tre kampe, spillet 4 uafgjorte og tabt 7. Odders topscorer er Jeppe Pedersen. Han har scoret syv mål i sæsonen.

Efter en sløj start på Kvalifikationsspillet, hvor Odder tabte de to første kampe, har de ikke tabt siden. I de sidste fem kampe har de spillet fire uafgjorte og vundet to. I weekenden vandt Odder 2-1 på udebane over Tarup-Parup. FREM og Odder har mødt hinanden to gange før. Det var i Kvalifikationsspillet i 2017. Her vandt Odder begge opgør. Kampen på Valby Idrætspark endte med en 2-1 sejr til Odder. Rasmus Louie Larsen scorede FREMs mål. Kampen i Odder endte 2-0 til hjemmeholdet.

Trods nederlaget til Marienlyst holder FREM fortsat fast i førstepladsen i Kvalifikationsspillet. Slagelse tabte deres kamp, og Hillerød spillede uafgjort. FREM er fortsat ét point foran Hillerød, og 2 point foran Slagelse. Det er de tre hold, der kæmper om førstepladsen. FREM har en markant bedre målscore end de to konkurrenter.

BK Frem Support arrangerer traditionen tro bustur til udekampen. Tilmelding skal ske på telefon 60 71 81 52. Prisen varierer fra 150-200 kroner for medlemmer, og 225-300 kroner for ikke-medlemmer. Der er mødetid klokken 9:00 i Klubhuset og afgang klokken 9:30. Det er først til mølle, så skynd dig!

OBS: Du skal også skynde dig, hvis du skal sikre dig en af de sidste pladser til BK Frem Supports weekendtur, når FREM i næste udekamp den 15. juni besøger FC Sydvest. Der er i skrivende stund få billetter tilbage. For mere info, kontakt 60 71 81 52.

Tag med FREM på langfart på lørdag, når sæsonens første tre point i Jylland skal sikres. Der er brug for den fremragende opbakning fra lægterne, når de tværstribede indtager Odder Spektrum.

God kamp!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden kan sætte
Vi vil kæmpe vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd


Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk