Sidste kamp i grundspillet blev ikke ligefrem nogen dans på rosen for FREM, kravet var en sejr for at ende i det fine selskab, men den kom bare ikke. Frem fik ikke rigtig held til at udnytte medvinden i 1. halvleg, det blev ganske vist til et mål da Thor Høholt i det 30 minut sparkede bolden i mål efter et hjørnespark.
Men Ak Næsby satte herefter tempo på kampen og FREM kom til at stå lidt langt tilbage på banen og der gik bare 4 minutter så havde Næsby udlignet.
Frem var dog tæt på at score kort før pausen da et af de sjældne skudforsøg nærmest blev reddet på målstregen af en markspiller.
Anden halvleg blev lidt af en katastrofe, nu havde FREM modvind men tilfældigheder og foræringer gav hjemmeholdet to mål.
Det lykkedes Rasmus Fink Hansen at reducere fem minutter før tid på et skud tæt under mål.
Kampen sluttede med et 2-3 nederlag, og FREM kan nu se frem til en kamp om at undgå nedrykning og det kan blive svært nok, sådan som det går i øjeblikket.
Kampprogrammet for nedrykningsspillet som faktisk hedder kvalifikationsspillet er pt ikke klar, men det forlyder dog at FREM skal møde rækkens pt dårligste hold Lyseng på udebane på lørdag mere info om det senere
For kampinfo besøg Steen Bjerre’s side på http://fodboldstatistik.com/#/match/6146
Foto Claus M. Hansen













