INTERVIEW MED SPORTSCHEFEN: ”INGEN SVAGE HOLD I RÆKKEN”

Sæsonstarten nærmer sig. Den sidste træningskamp er spillet, og tirsdag den 2. august starter sæsonen for alvor, når vi skal på besøg hos Såby Fodbold i 1. runde af pokalturneringen. Vi har derfor taget en snak med Boldklubben FREMs sportschef, Peter Olsen, for at høre, hvad han har at sige om den kommende sæson i 2. Division og det foreløbige transfervindue.

FREM’s sportschef, Peter Olsen

Spillerne har nu været i gang et par uger og været igennem nogle træningskampe. Hvordan er følelsen her kort før sæsonstart?

”Vi har en god følelse, selvom vi har lidt vej til topformen. Vi skal have finpudset vores relationer, så tempo og kvalitet højnes.”

FREM’s nye angriber, Alexandar Lazarevic

Den står på 2. Division i år og en konkurrencedygtig en af slagsen med bl.a. Esbjerg fB. Hvad er ambitionerne for sæsonen?

”Vi ser en række, hvor Esbjerg skiller sig ud, mens resten af holdene vil være forholdsvis lige. Muligvis vil de hold med fuldtids- og deltids set-up drage en fordel af det. Vi ser ingen svage hold i rækken. Alle kampe bliver pokalkampe.

Vores mål er at stabilisere os i 2. Division. Det vil sige top-10. Drømmen er top-6, selvom det selvfølgelig kræver held, dygtighed og stolpe ind.”

Rasmus Louie er tilbage i FREM efter flere sæsoner i næstbedste række

Der er kommet nogle nye ansigter til i pausen. En gammel kending i Rasmus Louie og et par stykker udefra. Hvad baggrunden for at hente de nye spillere?

”Vi har sagt farvel til et par stykker og ville gerne styrke bredden og konkurrencen i truppen. Ingen er sikre på deres plads, og vi må se, hvem der først bliver klar til 2. Division. 

Vi håber på, de nye vil falde ind og bidrage til det.”

Mathias Bonde skal forstærke midtbanen med erfaring fra udlandet og divisionskollegerne fra Brabrand

Er truppen på plads, eller kan vi forvente flere aftaler? Man har jo i træningskampene kunnet se, at der har været nogle prøvespillere med.

”Truppen er stort set på plads. Jeg tænker ikke, der kommer flere nye, men skal man aldrig sige aldrig.”

Casper Lykke er ny i forsvaret og kommer også til fra Brabrand

Flere af spillerne har giver udtryk for, at støtten fra vores fans er fantastisk, og sidste sæson havde vi også 3. Divisions bedste tilskuergennemsnit. Har du et par ord til fansene?

”Vi er superglade for den opbakning, fansene giver, og vil gøre vores bedste ved at betale tilbage med noget god bold og nogle sejre.

Stor ros til vores fans i medgang og modgang!”

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk