Du har måske allerede lagt mærke til, at Marco Kruse er landet i FREM. Nu er det tid til at lære ham bedre at kende – både som spiller og som menneske uden for kridtstregerne.

Den løbestærke venstreback kender FREM fra tidligere møder på banen og var ikke i tvivl, da muligheden for et skifte bød sig:

“FREM viste en interesse, som jeg var smigret over. Det passede perfekt ind i min situation, og hele pakken i FREM var super interessant, så jeg behøvede ikke lang betænkningstid.”

Fysisk stærk spiller med vindermentalitet

Marco kender Malthe Karsberg (fra VSK-tiden), men udover det kender han kun de øvrige FREM-spillere af navn og deres præstationer. Han ser dog hurtigt, at truppen har et stort potentiale:

“Jeg ser et kæmpe potentiale i holdet og tror på, at vi kan byde seriøst ind på en top 6-placering. Det bliver fedt at kæmpe for den målsætning sammen med resten af holdet.”

På banen er Marco klar til at give alt for klubben:

“Mine styrker er, at jeg både kan forsvare og angribe. Jeg er løbestærk, har masser af power og vilje, og så har jeg et godt venstreben. Jeg går ikke op i, om det hele er poleret – det vigtigste er at vinde!”

Glæder sig til at spille for FREMs fans

En af de ting, Marco ser allermest frem til, er at have FREMs dedikerede fans i ryggen:

“Det er nok det, jeg i en mørk og hård opstart glæder mig mest til. Jeg ser utroligt meget frem til at føle den store opbakning, som alle i og omkring FREM kommer til at give holdet, når vi skal ud og jagte top 6!”

Fra speditørelev til venstreback

Uden for banen er Marco i lære som speditør. Det betyder, at hverdagen også handler om at holde styr på logistik og leverancer – en disciplin, der måske også kan overføres til banen:

Jeg går til daglig og sørger for, at tingene kommer fra A til B. Men på banen er det den tværstribede trøje og sejren, der tæller,” griner han.

Vi glæder os til at følge Marco Kruses rejse i FREM – både som spiller og som person. 

Har du ikke allerede set ham i aktion, så hold øje med vores kommende træningskampe, hvor du kan opleve Marco og resten af holdet live.

Velkommen endnu en gang til Marco Kruse!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk