Boldklubben FREM og assistenttræner på klubbens førstehold, Michael Lumb, har i fællesskab besluttet at afslutte samarbejdet. Boldklubben FREM takker Lumb for hans tid og indsats for klubben.
I forbindelse med vinteropstarten forlader Michael Lumb rollen som assistenttræner for FREMs førstehold. Det sker efter fælles forståelse mellem Michael Lumb selv og Boldklubben FREM ApS’ sportslige ledelse.
Michael Lumb tiltrådte som assistenttræner med fokus på defensiven i juli 2025. Boldklubben FREM takker Michael Lumb for det arbejde, han har lagt for klubbens førsteholdet, hvor han har været en del af den sportslige udvikling, der er undervejs i FREM netop nu.
Sportschef i Boldklubben FREM ApS, Beran Camili, udtaler: “Jeg vil gerne takke Michael for et godt samarbejde, der desværre ikke viste sig at være det hele rette match. Derfor er vi nu i fællesskab blevet enige om at sige tak for denne gang. På vegne af hele klubben ønsker jeg Michael et stort held og lykke fremover.”
Boldklubben FREM ApS og sportschef Beran Camili har nu fokus på den videre proces og vil informere om en ny løsning på assistenttrænerposten snarligt.
