Kære Fremmere
Mandag den 6. oktober afholdt den nyvalgte bestyrelse i moderklubben sit første møde. Det var et konstruktivt og opløftende møde, hvor vi fik taget hul på de mest presserende sager samt de opgaver, der venter os i den nærmeste fremtid.
Vi har allerede igangsat en række drøftelser om, hvordan vi bedst muligt kan føre Boldklubben FREM i en retning, som både medlemmer, frivillige og støtter kan spejle sig i og være stolte af. Det handler om at skabe en klub med en tydelig struktur, ordentlighed og gennemsigtighed – både internt og eksternt.
I den forbindelse vil vi i bestyrelsen også række ud til alle jer – klubbens mange engagerede støtter. Vi får brug for flere hænder og kompetencer, og derfor vil vi gerne invitere alle, der har lyst og mulighed for at bidrage, til at tage del i arbejdet. Det kan være i form af mindre, tidsafgrænsede opgaver, længerevarende indsatsområder – eller måske konkrete idéer og forslag, der kan styrke klubben. Alle bidrag er velkomne, og vi er åbne for dialog.
Som en understøttende funktion til bestyrelsen vil vi også nævne Værdifællesskabet, som er en sammenslutning af personer, der ønsker at understøtte de initiativer og indsatser, der er behov for i FREM, og vi ser frem meget frem til, hvordan dette samarbejde kan være med til at omsætte bestyrelsens intentioner til konkrete og målrettede handlinger, til fordel for Boldklubben FREM som helhed.
På mødet konstituerede vi os som følger:
Formand: Solveig Rasmussen
Næstformand: Jamal Aztout
Kasserer: Johnny Schrøder
Sportsligt ansvarlig: Anders Broløs
Klubudvikling: Rasmus Louie Larsen
Kommunikation: Fatiha Lassri
Suppleanter: Martin E. Jensen og Johnny Krüger
Vi ser frem til at dele mere nyt med jer snart – og håber på jeres opbakning og engagement i det arbejde, der venter.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Boldklubben FREMs moderklub
