Boldklubben FREM har for den kommende sæson foretaget ændringer på flere af akademiholdenes trænerteams. Således også på U14-årgangen, som i den forgangne sæson blev ledet af Anders Broløs og Daniel Holm, der vandt U13 Liga 3 puljen. Holdet spiller i efteråret 2026 i Liga 3, Pulje A.
Til den nye sæson er vi rigtig glade for at kunne byde tidligere FREM-profiler velkommen tilbage til klubben og i særdeleshed på U14 akademiholdet.
Det drejer sig om Lukas Juul Davidsen og Aqdas Khan, som begge har en stærk historik i FREM. De har gennem de seneste år hentet værdifulde erfaringer i andre klubmiljøer, og vender nu tilbage for at være med til at udvikle næste generation af FREM-spillere. Tidligere har de med stor succes arbejdet sammen omkring klubbens U19-hold.
Lukas Juul Davidsen bliver cheftræner

Cheftræner bliver Lukas Juul Davidsen, der trods sine blot 24 år allerede er indehaver af UEFA B-Youth-licens. Senest har Lukas været cheftræner for Himmelev-Veddelev Boldklubs U15-hold, hvor han har videreudviklet sine kompetencer inden for talent- og spillerudvikling.
Til dagligt studer Lukas på RUC.
Aqdas Khan som assistenttræner

Ved sin side får Lukas Aqdas Khan som assistenttræner. Aqdas er 35 år og indehaver af UEFA B-licens. Med sit indgående kendskab til FREM og stor trænererfaring bliver han en vigtig del af det nye trænerteam.
Til dagligt arbejder Aqdas med udviklingshæmmede.
Kontinuitet omkring holdet
Som holdleder fortsætter Tina Olsen, hvilket sikrer kontinuitet og trygge rammer for både spillere og forældre.
Tag rigtig godt i mod de 2 når I ser dem på anlægget.
Vi ser frem til en spændende sæson med et stærkt trænerteam, der skal være med til at udvikle både spillerne og fællesskabet omkring årgangen.
Vil du være med til at støtte akademiet?
Ønsker du eller din virksomhed at blive sponsor for BK FREMs akademi – eller specifikt U14-holdet – er du meget velkommen til at kontakte klubbens kontor på kontakt@bkfrem.dk for at høre mere om mulighederne.
