Det er ved at være sidste udkald for FREM, hvis den også skal stå på 2. Division til næste sæson.

Lørdag venter en hjemmekamp mod Skive, og hvis der skal være bare et lille bitte håb for FREM, så er det en kamp, som realistisk set SKAL give tre point.

Senest var FREM en tur i Esbjerg, som endte med at vinde 2-0.

Første halvleg sluttede uden mål, men små 20 minutter inde i anden halvleg bragte Nicklas Strunck hjemmeholdet foran på et langskudsmål fra omkring 20 meters afstand, hvor han fra venstre side sendte et meget velplaceret skud i mål helt ovre ved modsatte stolpe.

I den omvendte kamp blev Louie udvist – Arkivfoto

Sidst i kampen slog Emil Holten sejren fast for vestjyderne, da han lovligt let kunne bryde igennem i højre side af straffesparksfeltet, skaffede sig selv et frit skud og placerede bolden i målets modsatte side.

Da Brabrand dagen forinden havde vundet 2-0 ude over HIK, betyder det, at der nu er ni point op til HIK og FC Roskilde og yderligere ét til trioen Skive, Thisted og Brabrand.

Der skal godt nok mange point til i sæsonens sidste 11 kampe, hvis missionen skal lykkes. Men så længe det matematisk er muligt, så er det bare at gå efter det.

Skive har ligesom FREM fået en skidt på foråret.

Holdet lagde for med at tabe 0-1 hjemme mod HIK og fulgte op med de samme cifre ude mod Brabrand. Herefter mødte holdet Aarhus Fremad i den seneste kamp, og her blev det til et nederlag på 1-3.

I den kamp scorede den tidligere ungdomsspiller i Vejle, Gustav Callø, et hattrick for aarhusianerne, inden det i dommerens tillægstid lykkedes for lejesvenden fra Viborg, Martin Huldahl, at pynte på resultatet.

Ud af de sidste 11 kampe på banen (vi tæller i den forbindelse ikke skrivebordssejren over Jammerbugt), har Skive dermed kun vundet en enkelt. Det var i efterårets sidste kamp, hvor det blev 2-1 hjemme over Esbjerg.

Skive overvintrede på rækkens sjetteplads, der som bekendt betyder en tur i oprykningsspillet. Men den tur skal skibonitterne altså kæmpe lidt for at holde fast i.

AFslutninger – Afslutninger – Afslutninger – Må være kodeordet mod Skive – Arkivfoto

Skive IK er stiftet i 1901, og de spillede for første gang med i divisionen i 1972 i den daværende 3. division vest. De har siden 1994 spillet i den tredjebedste og den næstbedste række hvert eneste år – bortset fra et enkelt år i Danmarksserien.

FREM stødte første gang på Skive i 2000, hvor det blev til en udesejr på 4-1.

Martin Jeppesen, Claus Jørgensen, Tim Ilsø og Michael Giolbas scorede dengang for FREM. Carsten Riisgaard nåede undervejs at udligne for Skive.

I returkampen i den sæson vandt FREM med 3-1.

Den nuværende FC Zürich-træner, Bo Henriksen, scorede i den forbindelse to mål for FREM, mens Morten Jørgensen slog sejren fast. Her var det John Nielsen, der undervejs skabte spænding ved at score til 1-1.

I det hele taget har FREM en rigtig god statistik mod Skive.

Vi savner et nyt vinderfoto – arkivfoto

De to klubber har mødt hinanden 11 gange. FREM har vundet syv gange, Skive har vundet to gange, mens to opgør altså er sluttet uden vinder.

Den samlede målscore er 20-11 i FREMs favør.

Målscoren blev så ikke udbygget i sæsonens første møde mellem de to klubber. Det sluttede nemlig 0-0.

Men alt i alt må man altså sige, at der må være visse muligheder for FREM til at få en længe ventet sejr, når det går løs mod Skive.

Allan Staal fløjter kampen i gang kl. 14.00, og det gør han lørdag 1. april – og det er ikke en aprilsnar!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden kan sætte
Vi vil kæmpe vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd


Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk