28-årige Oussama Djafer-Bey vender hjem til Boldklubben FREM. Den driblestærke offensivspiller glæder sig til igen at repræsentere FREM.

På transfervinduets sidste dag lykkedes det Boldklubben FREM ApS at tilknytte et velkendt ansigt. Kantspilleren Oussama Djafer-Bey er nemlig tilbage hos FREM, hvor han brugte en stor del af sin tid som ungdomsspiller.

“Jeg glæder mig til igen at trække FREM-trøjen over hovedet og blive en del af et miljø, hvor jeg trives og føler mig motiveret. Boldklubben FREM er en klub, jeg har en stærk tilknytning til efter mange år i både ungdoms- og seniorafdelingen. Mit mål er at bidrage positivt til holdet og være med til at hjælpe klubben tilbage i 2. division. Jeg har indtil videre spillet 27 kampe for førsteholdet og håber på mange flere”, fortæller Oussama Djafer-Bey om sit skifte.

Oussama, der har dansk-algierske rødder, bar senest de blå-røde striber i 24/25-sæsonen og er altså nu igen klar til at tørne ud for FREM på Valby Stadion.

Sportschef i Boldklubben FREM ApS, Beran Camili, glæder sig over, at Djafer-Bey igen kan kalde sig FREM-spiller: “Vi er glade for at kunne byde Oussama velkommen tilbage. Han kommer med en masse erfaring og stor offensiv kvalitet, især i mand-mand-spillet. Som spillertype skiller han sig ud fra det, vi i forvejen har i truppen. Samtidig kender han klubben særdeles godt fra sin tid som både 1. holdsspiller og ungdomsspiller, hvilket gør, at han hurtigt kan falde ind og bidrage fra start”.

Ligesom resten af de nye spillere slutter Djafer-Bey sig til en trup, der er i fuld gang med opstarten, hvor både træningskampe og en træningslejr under sydens sol venter. Oussama Djafer-Bey kan få uofficiel debut (igen) for Boldklubben FREM på lørdag kl. 12.00, hvor FREM tager imod Avarta i en træningskamp på hjemmebane.

Foto: Jakob Termansen

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 18

Torsdag kl. 10 – 18


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk