Sommerens første træningspas er på torsdag, og truppen er blevet styrket frem mod den kommende sæson i 2. Division.

Rasmus Louie Larsen vender tilbage til FREM efter et ophold i Hvidovre.

Rasmus Louie Larsen er jo ikke helt ny i FREM – slet ikke. Han nåede 103 kampe i den tværstribede trøje mellem 2013 og 2018 med 11 mål til følge, og nu er han klar til at udbygge den statistik.

I de seneste fire år har Louie optrådt for Hvidovre i Nordic Bet Ligaen, og han kommer med både erfaring og gåpåmod.

Louie er 29 år gammel og er en yderst hårdtarbejdende back, som er god til at få holdkammeraterne med. Hans rolle på holdet kan meget nemt blive som indpisker, når der er brug for det, og udover det er han en rutineret og pålidelig spiller med erfaring fra højere niveau og en yderst vellidt person også udenfor banen.

Vi byder Louie varmt velkommen hjem, og vi er sikre på, at han bliver en virkelig god forstærkning i 2. Division.

Rasmus Louie Larsen glæder sig i den grad også selv:

“I fire år har jeg været væk hjemmefra, så det er en fantastisk følelse at vende tilbage og vide, at jeg om under én måned skal spille for min favoritklub og Danmarks bedste fans igen. Jeg har fået en masse erfaring i mellemtiden både på og udenfor banen, som jeg ved kan bidrage positivt til klubben og spillerne, så vi sammen kan skabe resultater.”

“Det kan godt være, at klubben kun lige er rykket op, men jeg er meget sulten og tror på, at vi kan en masse med FREM. Det kræver noget ekstraordinært, men sammenholdet i klubben er unikt og kan skabe mirakler. Som en af mine nye holdkammerater tidligere har udtalt; “Der er kun en vej fremad, og det er FREM.”
Det bliver fantastisk at hilse på alle mine nye holdkammerater, alle i og omkring klubben og endelig være hjemme igen!”

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk