FREMs Old Boys inviterer igen til klubaften. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag den 20. oktober.
Klubaftenerne er en fast del af året i F.O.B., hvor FREM’ere i F.O.B. mødes til en aften med fællesskab, fodboldsnak og godt selskab i klubben.
Hvad der står på programmet denne gang, holder vi lidt på endnu. F.O.B. arbejder på de sidste detaljer, og vi offentliggør snart mere information om aftenens program, tidspunkt og tilmelding.
Indtil da: Reservér den 20. oktober – nærmere information FREMkommer snart.
Læs mere om FREMs Old Boys og foreningens aktiviteter på https://bkfrem.dk/frems-old-boys/
