Sejr over FA 2000

Der blev kæmpet om hver en bold (Foto: Claus M. Hansen)Foråret er på vej, og længslen efter en ”rigtig” fodboldkamp er stor. Indtil da må man nøjes med træningskampe, og en af dem blev spillet her til aften hvor FA 2000 – et af Danmarksseriens tophold kom på besøg.

I lørdags var det et andet Danmarksserie-hold, FREM mødte, og det gik ikke specielt godt, men der var klar en anden indstilling at spore i dag, lige som tempoet havde fået et nøk op.

Det var også FREM, der hurtigt satte sig på kampen og præsterede nydeligt fodboldspil og ganske gode opløb langs fløjene. FREM bragte sig foran efter små 20 minutters spil, da Abdoulie Njai sendte bolden fladt ind foran mål. Her opfangede Tonni Adamsen bolden og spillede kort videre til Daniel ‘Elly’ Pedersen, som sikkert sendte bolden i mål.

Kort efter kunne FREM være kommet foran, da Mikkel Andersson tog chancen med et følt skud fra kanten af feltet, men desværre tog bolden opstanderen.

Kort før pausen blev det 2-0, da Tonni Adamsen resolut sparkede på mål fra kanten af feltet – noget der vist kom lidt overraskende for FA 2000s forsvar og keeper.

Kort inden pausen måtte Kenneth Thinter udgå, og i pausen blev Andreas Horsebøg og Marco Brylov udskiftet, og cirka et kvarter inde i halvlegen blev resten udskiftet, således at ingen spillere fik fuld spilletid.

Elly bringer her FREM foran 1-0 (Foto: Claus M. Hansen)Dette ødelagde lidt af FREMs spil, som blev mere kontrapræget. FA 2000 fik også en stor mulighed, da kampens dommer gav dem et lidt tvivlsomt straffe. Dette blev dog reddet af keeper Jesper Næsby.

Selv om FREM ikke havde bolden så meget, blev det alligevel til et par chancer; Mads Julø sendte blandt andet bolden over, og han burde nok i det mindste have ramt målet.

Det blev også til et par gange klumpspil foran FA 2000s mål, og en enkelt gang måtte en markspiller redde på stregen.

Kampen sluttede 2-0; en stensikker sejr og godt og overbevisende spil, hvilket også burde være tilfældet mod et hold fra DS. Sidste træningskamp er på lørdag d. 2. marts mod rivalerne fra AB, og kampen spilles på udebane kl. 11:00. Spillested tilgår senere på http://www.bkfrem.dk/default.asp?id=262

Lasse Holmgaard fik igen en sejr (Foto: Claus M. Hansen)FREMs opstilling

Marco Brylov (45, Jesper Næsby)

Gustav Gjøg (60, Christian Bramsborg), Kristoffer Dirksen (60, ??), Andreas Horsebøg (45, Jonas Nørremark), Kenneth Thinter (40, Daniel Anusic)

Abdoulie Njai (60, Marius Finsen) Mikkel Andersson (60, Herve Gamys), Victor Christiansson (60, Ibrahim Badran) Beran Camili (60, Mads Julø)

Tonni Adamsen (60, Gorm Hansen) Daniel Elly Pedersen (60, Alain)

Fotograf Preben Pathuel’s billeder kan ses her: http://bkfrem.dk/default.asp?vis=nyheder&id=4798

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk