1. holdet spillede lørdag hjemme mod Fredensborg 1 og sikrede sig en sikker sejr. Gæsterne startede ved gærdet, men stærk kastning og solidt markspil fra FREM begrænsede dem til blot 102 for alle 10 gærder. Den score gav os ingen problemer – vi nåede 106 point for tabet af kun 4 gærder. Topscorerne blev Raseka med 31 point og Sambith med 23 point. Sejren betyder, at vi nu ligger på 2. pladsen i 2. division.

Næste kamp

Glostrup 2 – FREM
Solvangsparken
Søndag d. 31. august 2025
kl. 11.00

Se mere her: https://turnering.cricket.dk/DanskCricketForbund/teamSchedule.do?teamId=1459&clubId=21070

Kort om cricket

• En cricketkamp består af innings – lidt som halvlege i fodbold, men her har det ene hold bat, mens det andet kaster og forsvarer.

• Målet for det hold, der er ved gærdet (batting), er at score så mange runs (point) som muligt.

• Det forsvarende hold kaster (bowler) og prøver at få spillerne “ud” ved at ramme gærderne eller gribe bolden.

• En over er en serie på seks kast.

• Et gærde (wicket) er enten de tre stave bag en batsman – eller bruges til at tælle, hvor mange af holdets spillere der er “gået ud”.

• Hvert hold har 11 spillere og kan miste maksimalt 10 gærder – når det sker, kaldes det at være “all out”, og innings er slut.

• Når alle gærder er tabt, eller aftalt antal overs er spillet, bytter holdene roller.

• Holdet, der til sidst har scoret flest runs, vinder.

3. holdet er fortsat ubesejret. Denne weekend blev kampen mod Køge aflyst på grund af modstanderens afbud. Dermed står vi á point med Glostrup på 1. pladsen, og alt afgøres i det direkte opgør mod dem – vi håber selvfølgelig på endnu en FREM-sejr.

2. holdet stod for rundens mest dramatiske kamp, da de mødte Tåstrup 3, som stillede med stærkeste opstilling.

De glade 2. holdsspillere efter sejren.

Tåstrup lagde ud med 239 for tabet af blot 5 gærder, så der ventede en stor opgave. Vores innings startede lovende med Ganesh (38) og Kiran (81), men derefter faldt tre hurtige gærder for lav score. Rajesh (56) holdt længe håbet i live, men mistede desværre sit gærde i de sidste overs. Nervøsiteten steg, da vi derefter mistede yderligere fire gærder i rap. Til sidst var det Gourav – kendt for sin kastning snarere end sit bat – som sikrede sejren med det vindende point på kampens næstsidste bold. Dermed sluttede vi på 240 for 9 gærder og kunne juble over en dramatisk sejr. Holdet ligger fortsat på 2. pladsen i 4. division Øst, gruppe B.

Scorekort (2. holdet):

Ganesh Vijaykumar 38, Kiran S. Poojary 81, Sai P.R. Dasari 4, Prafull Shelke 6, Anand Jayaraman 19, Rajesh Candran 56, Vishnuardhan Ravichandran 4, Vishnu Candran 0, Sandip Vaghasiya 0, Mohan S. Shankar 0* og Gourav Chanturvedi 2*. Extras: 30. I alt: 240.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 18

Torsdag kl. 10 – 18


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk