Boldklubben FREM kan med glæde meddele, at Oussama Djafer-Bey har indgået en 1-årig aftale med klubben.

Siden sin debut ude mod Bagsværd d d. 6. august 2024 — en kamp FREM vandt 6-1 — har han siden etableret sig som en fast del af truppen. Med 39 kampe og 6 mål på kontoen har han leveret en imponerende første periode i klubben, der kulminerede med prisen som Årets Fund ved sæsonafslutningen. FREM glæder sig til at se ham fortsætte den udvikling i den kommende sæson.
Peter Lassen, Sportschef i Boldklubben FREM ApS:
“Oussama havde en rigtig flot sæson og fortjente sin pris som Årets Fund. Han er en spiller med stort potentiale, og vi er glade for at have ham med videre.“
Oussama Djafer-Bey:
“Jeg er virkelig glad for at have skrevet kontrakt med Boldklubben FREM — det føltes som det helt rigtige valg. Med Kasper Gevaldig som direktør og Peter Lassen som sportschef kan jeg mærke, at der er en klar plan og en god energi i klubben. Der sker noget spændende her, og jeg glæder mig enormt til den kommende sæson og til at bidrage til det, vi er ved at bygge sammen. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at hjælpe holdet med at hente så mange sejre som muligt til vores fans!“
