Boldklubben FREM kan med stor glæde fortælle, at Støvsugerbanden har gentegnet sit sponsorat på en 2-årig aftale og dermed fortsætter som sponsor i klubben i de kommende to sæsoner.

Støvsugerbanden er en ægte københavnsk klassiker – en familieejet butikskæde, der siden 1969 har solgt støvsugere og tilbehør, og som i dag drives af tredje generation med butikker over hele Sjælland. En virksomhed med historie, lokal forankring og et navn, de fleste kender – præcis som FREM.
”Det betyder utrolig meget for klubben, når vores sponsorer vælger at fortsætte samarbejdet – og ovenikøbet på en 2-årig aftale. Støvsugerbanden er ligesom FREM en del af byens historie, og deres fortsatte opbakning er med til at skabe det fundament, vi bygger klubben på. Vi er stolte af og taknemmelige for samarbejdet,” siger salgschef Peter Lassen.
”For os er FREM mere end fodbold – det er fællesskab, tradition og ægte københavnerstolthed, og det kan vi som familievirksomhed gennem tre generationer godt genkende os selv i. Vi har været glade for samarbejdet, og derfor var det helt naturligt for os at fortsætte – denne gang på en 2-årig aftale. Vi glæder os til flere gode oplevelser på Valby Stadion,” siger Andreas Broch fra Støvsugerbanden.
Tak til Støvsugerbanden for den fortsatte opbakning – vi glæder os til to sæsoner mere sammen.
Vi ses på Valby Stadion!
