FREM er efter tirsdagens pokalkamp ude mod FC Sydkysten videre til 3 runde. Men det hold hårdt, for afslutningen på kampen blev noget mere spændende end ventet specielt set ud fra en 1. halvleg hvor FREM var overlegne, og hvor FREM spillerne brændte den ene store chance efter den anden.
FREM havde ændret lid i forhold til weekendens kamp mod ASA, et par spillere blev sparet, men dette var ikke til at se i første halvleg, og allerede efter 3 minutters spil fik FREM tilkendt et straffespark, da Noah Poulsen blev fældet i feltet. Emil Wass sendte bolden i mål på straffesparket.
Fem minutter senere scorede FREM igen, da Noah Maale, sendte bolden i mål fra kanten af feltet. Herefter havde FREM den ene store chance efter den anden, alligevel, nærmest første gang Sydkysten var i FREM felt formåede de at få tilkendt et straffespark.
Det blev FC sydkystens Christian Brandt der blev sat til at sparke, og det gjorde han faktisk ikke særlig godt det var næsten for tydeligt at han ville brænde, og han sparkede nærmest fladt midt i målet, hvor Tobias Søderstrøm fik reddet med en fodparade, returen sendte Jonathan Jørgensen på overliggeren.
På trods af at FREM fortsatte med at producere chancer endte 1. halvleg med en 2-0 føring til FREM
Anden halvleg blev en noget mere rodet affære, FC sydkysten havde et skud på overliggeren og det gav dem blod på tanden, og de forsøgte at presse FREM. Dette gav nogle omstillinger som ikke blev udnyttet.
I det 80. minut lykkedes det Sydkysten at reducere, i den lave mod sol kunne jeg overhoved ikke se hvad der foregik men Mathias Vingaard.
Kort efter følte Sydkysten sig snydt for et straffespark, igen drillede den lave sol, så jeg ved ikke om det havde noget på sig, men det bragte i hvert fald sindene i kog hos flere af hjemmeholdets spillere og specielt træner Thomas Madsen som blev præsenteret for et rødt kort.
FREM formåede at holde føringen kampen ud og er videre til 3 runde. FREM spiller igen på lørdag ude mod Vanløse kl. 14:00
Foto: Claus M. Hansen




































