Efter torsdagens nederlag til FC Roskilde skulle denne søndag være dagen hvor FREM rykkede op til næste sæsons 2. Division; det var i hvert fald holdningen hos nok alle FREM-tilskuere.

Lucas Lodberg scorer her til 1-0 – Foto bkfrem.dk

I forhold til kampen i torsdags var der en del ændringer hos FREM. Kristoffer Dirksen var tilbage på holdet fra start, og derudover var der startplads til Pablo Basarte samt Oliver Møller-Jensen, og det var på bekostning af Jakob Skovgaard Larsen, Matthias Andersen og Mohammed Youssef.

Der gik kun knap 4 minutter, så var FREM på vinder- og oprykningskurs, da Oliver Møller-Jensen fandt Lucas Lodberg med en skruet aflevering, og selvom Lodberg blev presset hårdt, lykkedes det ham at sparke bolden i mål under Lyseng-keeperen.

En anden Lucas, nemlig Balck, gør det til 2-1 – Foto bkfrem.dk

Selvom FREM havde rimelig styr på kampen, så lurede Lyseng på en kontramulighed, og den kom bare 4 minutter efter FREMs mål. Et hurtigt spark op ad banen, hvor Dirksen ikke fik fat i bolden. Den havnede i FREMs venstre side, hvor Pablo Basarte nok lå lidt vel langt fra sin modstander Thomas Lauritzen, som fik plads til nogle driblinger ind i feltet, hvorefter han afsluttede fladt, og bolden strøg i mål tæt op af stolpen.

Så var oprykningen sat lidt på pause, og man begyndte at få lidt bange anelser. Ganske vist havde FREM en del muligheder bl.a. en del hjørnespark, hvor et af dem gav en hovedstødsmulighed til Frederik V. Kristensen, som desværre headede tæt op af stolpen på den forkerte side. FREM havde også skudforsøg af Lucas Balck, Lucas Lodberg og Oliver Møller-Jensen. men ind ville bolden ikke.

Oliver Møller-Jensen scorer her til 3-1 – Foto bkfrem.dk

Faktisk havde Lyseng en stor mulighed for at komme foran; igen var der lidt problemer i venstre side, og bolden blev spillet på tværs, men Lyseng-angriberen nåede ikke bolden.

De bange anelser blev dog gjort til skamme i det 33. minut, hvor Oliver Andersen i kamp med fire forsvarsspillere fik prikket bolden på tværs i feltet til en fri Lucas Balck, som sikkert sendte bolden i mål.

En anden Oliver, Oliver Andersen, bruger hovedet, og FREM fører 4-1 – Foto bkfrem.dk

Syv minutter senere fik FREM igen etableret et kontraangreb. Oliver Andersen spillede kort på tværs af banen til Oliver Møller-Jensen, som let og elegant hoppede over en glidende tackling og dermed var alene med Lyseng keeperen, som han sikkert udplacerede.

Målfesten fortsatte i halvlegens første overtidsminut. Kristoffer Dirksen sendte bolden ind i feltet, og her kom Oliver Andersen højest og headede bolden i mål meget tæt op ad stolpen.

Lykønskninger til Rasmus Grønne Jensen for 5-1 målet – Foto bkfrem.dk

Bolden var dårlig nok givet op, før FREM erobrede den og fik tilkendt et frispark i højre side. Oliver Andersen sparkede bolden flad skråt bagud til en udækket Frederik V. Kristensen, som sparkede bolden hårdt mod mål. Det lykkedes Lysengs målmand Magnus Schaldemose at halvklare, men Rasmus Grønne Jensen var hurtigt over returen og hamrede bolden i mål.

Isak Tånnander, som var kommet på banen i det 42. minut, holdt desværre ikke ret længe, og i pausen måtte han udgå til fordel for Rasmus Fugl. Dette gav lidt udfordringer, da Rasmus ikke i udgangspunktet er kantspiller .

En anden Rasmus, Rasmus Fugl, scorer FREMs sidste mål – Foto bkfrem.dk

Lyseng havde nok indset at kampen ikke kunne vindes; i hvert fald blev forsvaret stabiliseret, og FREM satte nok også tempoet ned. Det blev derfor ikke en helt så underholdende 2. halvleg – i hvert fald hvis man ser på spillet. FREM var toneangivende og havde de fleste muligheder.

Man skal faktisk helt hent til det 84. minut for at finde noget at skrive hjem om. Her modtog Rasmus Fugl bolden med ryggen til mål på kanten af feltet, og selvom en ihærdig Lyseng-spiller forsøgte at stoppe FREM-spilleren med et favntag, lykkedes det Rasmus at vende rundt og sparke bolden under målmanden og i mål.

Kort efter fik Lyseng et trøstmål, da de fik tilkendt et straffespark. Et hovedstød fra en Lyseng-spiller ramte armen på Kristoffer Dirksen – det var i hvert fald det, som kampens dommer mente. Straffesparket blev sikkert omsat til mål af Jesper Broberg

Kort efter fløjtede kampens dommer Frederikke Lydia Søkjær kampen af, og så kunne FREM-spillerne for alvor juble, for oprykningen til 2. Division var i hus. Der resterer dog stadigvæk to opgaver for FREM. Først gælder det VSK Aarhus ude på næste lørdag (Husk at BK FREM SUPPORT arrangerer bustur)

Vinderfoto – Foto Preben Pathuel

FREM-IF Lyseng 6-2 (5-1)
1-0 Lucas Lodberg (04)
1-1 Thomas Lauritzen (08)
2-1 Lucas Balck (33)
3-1 Oliver Møller-Jensen(40)
4-1 Oliver Gjernskov Andersen (45+1)
5-1 Rasmus Grønne Jensen (45+2)
6-1 Rasmus Fugl (84)
6-2 Jesper Broberg (str/88)

FREMs opstilling

Sebastian Sørensen
Christian Bramsborg (64, Mohammed Youssef), Rasmus Grønne Jensen, Emil Schou Jørgensen (82, Valdemar Frahm), Pablo Basarte
Lucas Balck (42, Isak Tånnander (46, Rasmus Fugl)), Oliver Møller Jensen (64, Jakob Skovgaard Larsen), Kristoffer Dirksen, Frederik V. Kristensen, Lucas Lodberg
Oliver Andersen

Advarsler:
Jesper Broberg, Lyseng (22)
Nassim Bendaoud, Lyseng (43)
Martin Gernow, Lyseng (45)
Frederik V. Kristensen FREM (90+1)

Dommer: Frederikke Lydia Søkjær

Tilskuere 947


Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk