Boldklubben FREM har hentet 24-årige Ali Almosawe i HIK. Aftalen løber frem til sommeren 2028.

Ali er offensiv kantspiller – hurtig, driblestærk og en type, der tør udfordre manden. Den slags spillere plejer at falde i god jord på Valby Stadion, og vi tror på, at fansene kommer til at holde af ham.
Den københavnskfødte kantspiller har 14 U23-landskampe og to mål for Irak på cv’et.
“Ali tilfører os endnu en stærk profil på kanten. Han er hurtig, driblestærk og tør udfordre – og det er den type spiller, publikum elsker at se. Vi er glade for, at han har sagt ja til FREM”, siger sportschef Peter Lassen.
Alle i og omkring FREM byder Ali velkommen i klubben.
