Der er godt nyt i Sydhavnen: midtbanespilleren Casper Froulund har skrevet under på en ny aftale med Boldklubben FREM. Kontrakten løber frem til sommeren 2029.

Den 19-årige Casper Froulund kom til FREM fra GVI og fik debut for førsteholdet den 10. maj 2024 mod Holbæk B&I. Siden er det blevet til 58 kampe i rødblåt – heriblandt et hattrick mod ASA Aarhus i august – og i sæsonen 2024/25 blev han kåret som Årets Fund.

“Vi er rigtig glade for, at Casper bliver hos os. Han har været på holdet, siden han var teenager, han har taget store skridt hvert år, og han er en spiller, vi bygger videre på. Det er en god dag for FREM,” siger Peter Lassen, sportschef i Boldklubben FREM ApS.

Glæden er gensidig hos Casper Froulund:

“Jeg er virkelig glad for at forlænge min kontrakt med FREM. Jeg har følt mig hjemme i klubben fra første dag, og det betyder meget for mig at kunne fortsætte her. Der er et helt særligt sammenhold i den her klub, som gør den til noget helt specielt at være en del af. Fansene er en kæmpe del af det, og den opbakning og passion, de viser uge efter uge, betyder utrolig meget. Jeg glæder mig til at fortsætte med at give noget tilbage til dem på banen og forhåbentlig være med til at bringe FREM tilbage på den hylde, hvor klubben hører til,” siger Casper Froulund.

“En aftale af den længde siger noget om, hvor vi vil hen. Vi bygger et hold med kontinuitet, og der er Casper en vigtig brik. Vi glæder os til at arbejde videre med ham,” slutter Peter Lassen.

FREM ønsker Casper stort tillykke med den nye aftale.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk