Resultaterne gjorde at Frem 2 & 3 skal mødes i en oprykningskamp, søndag den 7. september og så var der en historisk score i weekendens kampe.
Fra venstre: Anurudda, Isuru, Amalka, Ranga, Niroshan, Rasika, Madujith, Aravinda, Pradeep, Ruuwan og Prem. Forest Supun og Nadun

Vort 3 seniorhold bankede, på vor hjemmebane Glostrup 3. Vi startede ved gærdet og havde fuld fart på. I løbet af 15 overs havde vi de første 100 point. De næste 15 overs gik stærkt og vi sluttede med 225 point for 7 gærde, for de 30 overs som kampen var sat til. Rasika Madujith 58, Supun P. Bandara 75, Nadun Wiyhanachchi 39.

Med et gennemsnit pr. overs på 6,86 så skulle Glostrup ”op på tærene” for at nå vor score.

Glostrup startede pænt og havde mistet 2 gærde, da der stod 71 på tavlen, men så tog vore kastere fat og Nadun Wiyhanachchi viste sig også som en eminent kaster, han kastede 4,5 overs og tog 5 gærde for kun 22 point.

Da der var gået 28 overs havde de kun 192 point og misset alle 10 gærde.

Vi sejrede med 33 point, og fører nu rækken i 4 division øst Gruppe A. Vi skal formentligt spille en oprykningskamp mod vinderen af Gruppe B. Teoretisk kan det blive vort 2. hold.

FREM 1 spillede søndag den 31. mod 2. divisions nr. 1, Glostrup 2 og vi skulle slå dem for at besætte førstepladsen. Sådan gik det ikke.

Vi vandt lodtrækningen og sendte dem til gærdet og havde vi været helt klar, så havde vi grebet deres åbningsgærde på kampens 3. bold, men ”ak nej” bolden faldt til jorden og han takkede og scorede 47 point ud af deres total på 296 for 8 gærdefald, på kampens 50 overs.

Deres score ville være meget svær at nå for os.

Vi startede fint Soloiman 47 og Wayne M. Atkinson 104 not out. Men ”ak og ve” de øvirge spilleres nerver holdt ikke til presset. Ingen andre fik over 20 og 5 mand havde kun et-cifret score. Havde Soloiman og Wayne ikke gjort det så godt så havde vi ikke nået 238 for 10 gærde.

Waynes century er den første i FREM i år, ja det er faktisk flere år siden at vi havde en spiller der scorede century.

NB: Ordet century anvendes, når en gærdespillers score (dvs. det antal point, han eller hun har lavet) er 100 point eller flere.
I kampe i Danmark er det forholdsvis sjældent, at en gærdespiller laver et century pga. kampenes korte varighed, mens det i professionel cricket, hvor kampene ofte afvikles over flere dage, er ret almindeligt.

Foto: Wayne Michal Atkinson scorede century i Glostrup

FREM 2 spillede på hjemmebane mod Nordvest 2, fra Holbæk. De scorede 208 for 10 gærde. En ret pæn score så vi skulde yde vort yderste for at hænge på.

Men ingen problemer, vore spillere gik frisk til sagen. Sai 55, Vishnu 60, Anand 29 og så 23 ekstra så nåede vi 209 for 4 gærdefald.

Hverken på 1. eller 2. holdet er kasteresultaterne nævneværdig.

Sidste nyt om cricket oprykningskamp.
Kampen mellem FREM 2 og 3 spilles søndag den 7. september på FREM´s cricketbane. Kampstart kl. 11.00. Kom ud og støt op.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 18

Torsdag kl. 10 – 18


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk