Boldklubben FREM kan med stor glæde meddele, at midtbanespilleren Nicholas Sejr har forlænget sin aftale med klubben. Den 24-årige boldspiller har i den seneste sæson vist prøver på sit store overblik, og ro på bolden – og den sportslige ledelse er overbevist om, at han vil spille en vigtig rolle i klubbens jagt på succes i den kommende sæson i 3. Division.
“Vi er glade for at have forlænget aftalen med Sejr. Vi tror på, at han kommer til at kunne gøre en forskel i 3. Division med sit overblik og gode touch på bolden” Udtaler Martin E. Jensen om forlængelsen.
Sejr kom til FREM i januar 2025 fra Gørslev. Hans dedikation, udvikling og indsats har ikke gået ubemærket hen blandt hverken stab eller fans. Derfor glæder det klubben ekstra meget, at han nu har valgt at forlænge sin tid i den rød-blå trøje.
“Jeg er glad for at kunne fortsætte i Boldklubben FREM. Jeg er utrolig glad for at være her. Fansene, trænerstaben og holdkammeraterne er medvirkende til min beslutning om at fortsætte i klubben” fortæller Nicholas Sejr.
Vi ser frem til endnu en sæson med Sejr på banen og glæder os til at følge hans fortsatte udvikling i FREM-trøjen.
Foto: Jakob Termansen
