Så er der lige en god julenyhed. Vi kan fortælle, at vi har Daniel ‘Elly’ Pedersen tilbage i Boldklubben FREM – han træder ind i trænerteamet som angrebstræner.

“Vi glæder os rigtig meget til, at Elly er tilbage på træningsbanen, og at hans store erfaring kan gives videre til vores offensive kræfter”, udtaler Claus Mohrhagen.

Elly har specialiseret sig de seneste år på at optimere angribere, og hans sans for at gå i detaljen med de enkelte spillere, håber vi kan udmønte sig i forårets kampe.

Cheftræner Christoffer Balle siger: “Elly kommer med en stor viden om angrebsspillet, og det er her, han skal bidrage. Han ved, hvordan man laver mål i divisionerne, og det er den viden, vi skal trække på”.
“Derudover er han ægte Fremmer og kulturbærer i klubben. Det er jeg sikker på vil hjælpe os i kampen om at komme over stregen i 2. Division.”

Elly udtaler: “Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med at arbejde med drengene og den nye stab. Vi kommer til at nørde de små detaljer, som er med til at afgøre fodboldkampe.” “Derudover glæder jeg mig til at mærke klubben igen og ikke mindst til at vinde i Valby Idrætspark!”

Claus Mohrhagen byder Daniel ‘Elly’ Pedersen velkommen tilbage (Foto: Heidi Olsen)

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med hvad der sker i vores klub, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.