Daniel Elly Pedersen og Boldklubben FREM har valgt at forlænge samarbejdet for næste sæson, og i samme ombæring er Elly blevet forfremmet.
Fremover skal Elly være assistenttræner under Henrik Gundersen.
“Elly har gjort et stort stykke arbejde i den korte tid, han har været angrebstræner i Frem. Han har lagt langt flere timer i det, end det var krævet, og spillerne har været super glade for ham.
Vi er glade for at han fortsætter i klubben, og ser frem til at følge hans udvikling” udtaler Sportsudvalget
Jeg har en ambition om at vi i 3. division skal ud og underholde vores fans, og uden tvivl gå efter en hurtig tilbagevenden til 2. division
Daniel Elly Pedersen
“Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde sammen med Gunder og påtage mig endnu mere ansvar.
Jeg kan godt mærke, at jeg på kort tid har udviklet mig meget som træner, og jeg har store trænerambitioner fremadrettet.
Derudover synes jeg, at vi har fået skabt et powerfuldt setup i klubben med det sportslige udvalg, som giver os gode arbejdsbetingelser.
Jeg har en ambition om at vi i 3. division skal ud og underholde vores fans, og uden tvivl gå efter en hurtig tilbagevenden til 2. division” udtaler Elly.