Af Per Wind – den 11. juni 2026
Fik her til morgen den meget triste besked af sønnike Rasmus, at en af vor klubs allerstørste spillere, målmand Leif Bernhard Nielsen, er gået bort i en alder af 84 år❤️💙
Leif har de sidste år lidt af demens, og tilbragte de sidste 9 måneder på plejehjem for demente i Skovlunde, hvor familien besøgte ham dagligt. Leifs søn Rasmus tog indimellem sin far med til enkelte kampe på Valby stadion, hvor jeg havde den store glæde at hilse på mit store idol og forbillede.
Leif var medlem af FREM i næsten 76 år. Jeg havde den store ære sidste år den 31. maj til et arrangement på stadion, at overrække Leif 75 års medaljen for trofast medlemskab af vores klub. Det er ikke mange forundt at være medlem af en forening i så lang tid.
Leif debuterede på FREMs 1. hold den 5. marts 1961, og spillede sin sidste kamp den 25. november 1967. Det blev til i alt 164 kampe for Boldklubben FREM. Leif havde en fornem landsholdskarriere som strakte sig fra 1964-67. På listen over FREMs 60 A-landsholdspillere, kommer Leif ind på en fornem 3. plads med sine 28 landskampe, kun overgået af Pauli Jørgensen med 47 kampe og Flemming Ahlberg med 33 kampe.
Leif opnåede også den kæmpe ære at blive kåret til årets fodboldspiller i Danmark i 1966, samt vandt han samme år hæder som Ekstra Bladets “årets 12’er”, hvor læserne stemte på den bedste idrætsudøver dette år.
Leif var en “komplet” målmand. Meget reaktionsstærk og næsten umulig at passere i 1:1. Var overlegen i luftspillet, og til trods for at Leif havde store og stærke Birger Larsen foran sig som centerhalf, så dominerede han i feltet.
Leif var en træningsnarkoman af Guds nåde. Han var FREMsynet og innovativ. Han fik lov af materialeinspektør Oscar Malmberg, at bygge et “gym” nede i kælderen som indeholdt vægtløftningsstænger, håndvægte og boksebolde. Helt unikt på den tid, at man gjorde noget sådan. Leifs storebror Arne, som selv var træner for FREMs 3. senior på det tidspunkt, var indpisker og hans “målmandstræner”. Det var noget af en duo de to.
Leif drog i 1968 sammen med adskillige andre danske landsholdsspillere over Atlanterhavet til Amerika for at prøve kræfter i den nystartede amerikanske liga. Leif spillede i Houston sammen med Kresten Bjerre. Ligaen kollapsede efter et års tid grundet manglende økonomi, og alle drog hjem til Europa igen. DBU havde på det tidspunkt det konservative syn, at hvis man havde været prof i udlandet og ville spille fodbold i Danmark igen, ja så fik man 2 års karantæne.
Leif tog efterfølgende som mange andre danske spillere til Skotland og spillede der for “danskerklubben” Morton og senere for Celtic. Knæskader, som desværre plagede Leif ofte, blev hans “Waterloo”, og han måtte stoppe sin flotte fodboldkarriere kun 30 år gammel. Leif var i en årrække efterfølgende træner i Hero, Brønshøj og Ølstykke. Jeg havde selv det store privilegie, at blive trænet af Leif i 1977.
Selvom Leif igennem mange årtier ikke kom så meget på FREM, så har han sat et kæmpe aftryk qua sin flotte karriere, og ikke mindst sine mere end 75 års medlemskab. Så godt som han kunne, fulgte han meget med på sidelinien, hvordan det gik “hans klub”, og som tidligere nævnt overværede Leif nogle kampe på stadion de sidste 2 år når humøret og helbredet tillod dette.
FREM og dansk fodbold har mistet en kæmpestor fodboldspiller og målmand, og for mit vedkommende har jeg mistet mit enormt store forbillede og idol. Jeg husker stadig tilbage på da jeg var lilleput i 1967, og sad bag Leifs mål når 1. holdet trænede, og prøvede at lure nogle “fiduser” af som jeg kunne bruge. Det var fantastisk at være så tæt på ham.
På FREMs vegne går vores dybtfølte tanker og kærlighed til familien, som har mistet en dejlig mand og kærlig familiefar.
Æret være Leifs minde🙏❤️💙⚽️
PS Info vil følge her på hjemmesiden når sted og tid kendes for begravelsen.
