Sæsonens tredje træningskamp var mod Nordic Bet Liga-holdet Næstved, som ganske vist ligger i den tunge ende af deres række. Men med et spillerbudget mange gange større end FREMs er det noget, de helt sikkert gerne vil ændre på.

FREM stillede op uden blandt andre Marco Brylov, Kenneth Thinter, Frederik Christensen, Victor Christiansson, Daniel ‘Elly’ Pedersen og Frederik Sundstrup. Til gengæld var Andreas Lundberg med igen.

FREM fik en rigtig god start, og faktisk dominerede FREM det meste af 1. halvleg, og det blev også til et par store chancer. Ayoub Sørensen ramte den ene opstander, mens Lucas Balck alene med målmanden sendte bolden forbi mål. Der var også muligheder til Tonni Adamsen, men FREM fik ikke bolden over stregen.

Det gjorde derimod Næstved midtvejs i halvlegen, hvor deres målscorer stod meget fri over for Rasmus Wedege i FREM-målet, og bolden blev headet i mål efter et indlæg.

Næstved viste lidt tænder i anden halvleg, som blev mere lige. FREM spillede dog fortsat en god kamp, også selv om der blev skiftet lidt ud. FREM fik udlignet, da energiske Lucas Balck fik tilkæmpet sig bolden i feltet i venstre side og sendte bolden over Næstved-målmanden og op i det ene hjørne.

Målet gav FREM mod på mere, og FREM havde et par farlige forsøg til blandt andet Lucas Balck, der kom en brøkdel for sent til en dyb stikning. FREM havde også et par farlige hjørnespark, men igen ville bolden ikke over stregen.

Næstved, som mest koncentrerede sig om kontrafodbold, løb med sejren efter et mål i overtiden på et hovedstød efter et indlæg i en situation, hvor FREMs forsvar ikke var helt på plads.

Kampen sluttede med et 1-2 nederlag, og det var bestemt ikke fortjent, men vigtigst af alt så spillede FREM en god kamp.

Næste træningskamp er på lørdag den 15. februar på udebane mod Brønshøj kl. 12:00.

Opstilling:

Rasmus Wedege
Jonas Nørremark, Andreas Theil Lundberg, Kristoffer Dirksen, Christian Bramsborg
Daniel Anusic, Mikkel Andersson, Jacob Pind, Ayoub Sørensen
Tonni Adamsen, Lucas Balck

Reserver (som alle kom på banen i anden halvleg)
Dominik Kis, Armend Aslani, Gorm Hansen, Magnus Davidsen

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk