På lørdag den 16. august kl. 12.00 tager FREM 2 hul på sæsonen i Københavnsserien, når de på udebane møder B.1908. Forud for sæsonpremieren har vi talt med cheftræner Daniel Holm om opstarten, spillestilen og forventningerne til den kommende sæson.

Daniel Holm og Eric Tito Nielsen

Daniel overtog holdet mod slutningen af sidste sæson, efter at den daværende træner, Claus Jørgensen, måtte trække sig af helbredsmæssige årsager. De sidste otte kampe endte heldigvis med at sikre holdets overlevelse i rækken – og nu ser han frem til at bygge videre på fundamentet.

Opstart med ny stil og høj intensitet

“Vi har haft fire uger sammen og arbejdet på at skabe en trup med en ny spillestil,” fortæller Daniel. Holdet kommer til at spille med aggressivitet, intensitet og en vilje til at løbe mere end modstanderen. Det skal være fundamentet for at skabe resultater.

Med assistenttræner Erik Tito Nielsen, der har en stærk baggrund inden for fysisk træning, er fokus også på at styrke den unge trup fysisk: “Vi mangler måske lidt på fysikken, men det arbejder vi hårdt med hver eneste uge,” siger Daniel.

Som en del af forberedelserne har FREM 2 også fået besøg af en særlig gæstetræner.

Læs også: Ekstra gear på træningen med Kristoffer Wichmann.


Sommerens træningskampe
DatoHjemmeholdUdeholdResultat
25/7FC ESPMFREM 22-2
3/8FREM 2KB3-1
5/8FREM 2Virum-Sorgenfri BK3-1
9/8Køge Nord FCFREM 20-0

Daniel Holm i gang med træningen. Foto: Fodboldfoto.dk

Tough start mod en nedrykker

Første opgave bliver ikke let. Modstanderen er nemlig en nedrykker fra Danmarksserien, som Daniel forventer bliver et af de stærkeste hold i rækken: “Vi får målt os fra starten. Inden en sæsonstart er der altid lidt usikkerhed om, hvor man står i forhold til niveauet.”

Teamarbejde og klare mål

For Daniel har det været en omvæltning at tage over som cheftræner, men han trives med ansvaret: “Jeg har altid bedst kunnet lide at tage beslutningerne selv. Men det handler ikke om mig – vi er et team, der skal løfte i flok både på og uden for banen. Samarbejdet med Tito, Johnny Krüger og de andre omkring 2. holdet fungerer rigtig godt.”

Målsætningen er klar: “Vi går efter at vinde alle kampe. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre hver gang, men vi ændrer ikke på vores koncept uanset modstanderen, og vi giver altid alt, hvad vi har.”

Kom og støt holdet

Daniel opfordrer alle FREM’ere til at komme forbi og støtte holdet: “Det er en god mulighed for at se klubbens talenter og måske opdage den næste førsteholdsspiller. Vi gør vores for at underholde.”

Vil du støtte drengene på FREM 2, kan du sende et bidrag til holdets MobilePay Box: 9100ZZ. Bidragene går til mad og drikke på kampdage og til træningerne.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 18

Torsdag kl. 10 – 18


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk