FREM gæster topholdet FC Helsingør

FREM drager fredag til Helsingør som et hold i god form. FREM har ikke tabt i fire kampe, men topholdet FC Helsingør har indtil videre været ret suveræne. Hele to fyldte fanbusser drager til Helsingør, og den gode stemning skal du da ikke gå glip af.

FREM var længe på kurs imod den tredje sejr i træk, da Vanløse i weekenden gæstede Valby Idrætspark. Tonni Adamsen bragte de tværstribede i front kort før pausefløjtet, da han scorede på riposten af det straffespark, han selv havde brændt. I anden halvleg modtog selv samme Tonni Adamsen sit andet gule kort og måtte dermed tidligt i bad, og FREM måtte derfor fighte ekstra hårdt i kampens resterende minutter. Det gik indtil godt ti minutter før tid, hvor Vanløse fik udlignet til kampens slutresultat 1-1.

Tonni Adamsens udvisning i kampen mod Vanløse betyder, at FREM må undvære sin topscorer, når de på fredag skal møde tabellens duks, Helsingør. Helsingør rykkede i sidste sæson ned fra 1. division, og de har indtil videre været decideret overlegne i mange af de kampe, de har spillet i 2. division. De topper tabellen med 22 point og en målscore på 27-7. I weekenden bankede Helsingør B.93 5-0. FC Helsingør har hele tre spillere i top-fem på topscorerlisten. Nicolas Mortensen topper listen med otte sæsonscoringer i ni kampe, mens både Anders Holst og Jeppe Kjær har nettet 7 gange hver.

FREM og Helsingør har mødt hinanden 27 gange. FREM har vundet 15, 5 er endt uafgjort, og Helsingør har vundet 7. Dermed ligger det statistiske overtag hos de tværstribede. I 1981, hvor de to hold mødtes i 2. division, åbnede Kim Vilfort ballet efter 8 minutter i FREMs 7-0 nedsabling af Helsingør i Helsingør.

Der ruller fredag hele to FREM fanbusser afsted til Helsingør. Både Paulis Rødder og BK Frem Support har arrangeret bustur. Desværre for dig, der endnu ikke har købt billet, er der fuldt booket i dem begge. Du kan dog komme på ventelisten til BK Frem Supports bustur ved at skrive til 60 71 81 52, ligesom du kan holde øje med Paulis Rødders bustursarrangement.

Der er dog andre veje til Helsingør, og vi synes ikke, du skal snyde dig selv for at opleve den gode stemning og de tre point, som muligvis venter forude. Spillerne vil også sætte pris på at høre netop din smurte sangstemme, når de fredag tørner ud mod topholdet. Så drag nordpå på fredag og skrål heltene fra Sydhavnen til sejr. 

God kamp!

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd

 

 

 

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk