Boldklubben FREM og Viktor Anker er blevet enige om at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning efter gensidig aftale.
Sportsudvalget i FREM udtaler:
“Viktor har i sin tid i FREM været en vigtig spiller for holdet – både på banen og udenfor.
Med sin professionalisme, arbejdsomhed og stærke personlighed har han bidraget positivt til truppen og været en værdifuld del af fællesskabet i klubben.
Vi vil gerne takke Viktor for hans indsats og dedikation i FREM-trøjen og ønsker ham alt det bedste i hans videre karriere.”
