I den næstsidste træningskamp inden forårssæsonen starter, vandt FREM 2-0 over Nykøbing FC med chancer til meget mere.

Forud for kampen havde cheftræner Daniel ‘Elly’ Pedersen udtalt, at han glædede sig til at spille mod et hold fra vores egen række – og ‘Elly’ fik bestemt noget at glæde sig over.

FREM skabte flere gode chancer, og i det 20. minut blev det 1-0 ved Benjamin Warlo. Føringen blev i det 39. minut udbygget til 2-0 på et flot mål af Jonathan Canto.

I 2. halvleg var der også store chancer til FREM, men det blev ikke til flere mål. Det samme gjaldt for Nykøbing FC, og derfor endte kampen med en sikker 2-0-sejr.

Daniel ‘Elly’ Pedersen om kampen

“Jeg slikkede mig om munden i dag. Vi havde dejlig ro i opbygningen, skabte masser af chancer og leverede fremragende enkeltmandspræstationer i løbet af kampen. Så alt i alt en god test.”

Målscorer til 2-0, Jonathan Canto, efter sejren over Nykøbing FC

“Jeg synes, det var en rigtig god testkamp, hvor vi fik prøvet nogle forskellige ting af – og mange af dem lykkedes rigtig godt. Vi havde god ro på bolden, og vores pres fungerede virkelig godt.”

“Det var dejligt at komme på tavlen og samtidig levere en assist. Jeg forsøger altid at hjælpe holdet bedst muligt, uanset om jeg spiller på 8’eren eller 6’eren, som jeg er vant til.”

“Man kan mærke, at holdet har fået en ny tro på tingene og et mod, der – hvis du spørger mig – ingen grænser har. Det, jeg er mest tilfreds med, er den personlighed og det mod, vi spiller med.”

Nu mangler der blot én enkelt træningskamp, før vi skal i aktion i 2. division.

Lørdag d. 1. marts kl. 12.00 spiller vi hjemme mod Avarta fra 3. division.

Husk også, at der efter kampen er fanmøde i klubhuset, hvor Beran Camili og Martin E. Jensen fra Sportsudvalget samt Daniel ‘Elly’ Pedersen og Søren Weibel fra trænerteamet kigger forbi til en snak om den kommende forårssæson.

Målscorere

20′ 1-0 Benjamin Warlo

39′ 2-0 Jonathan Canto

Startopstilling

1. Rasmus Wedege

2. Christoffer Remmer

3. Emil Schou Jørgensen

5. Gustav Overgaard Hansen

21. Marco Kruse

6. Daniel Warmbach 

15. Jonathan Canto

29. August Andersen

25. Marc Winkel

7. Benjamin Warlo

17. Malthe Karsberg

Udskiftninger

46′ Hamid Khalidan (Benjamin Warlo)

46′ Lorent Callaku (Daniel Warmbach)

65′ Casper Froulund (Christoffer Remmer)

65′ Philip Oslev (Marco Kruse)

75′ Ilias Namli (Malthe Karsberg)

75′ Nicolas Brøndum (Marc Winkel)

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk