17-årige Ilias el Gouzi fra FREMs U19-hold var i begyndelsen af september med det grønlandske landshold på træningslejr i Tyrkiet. Her fik den unge FREM-spiller spilletid i begge landsholdets træningskampe – og kom også på måltavlen.
Ilias el Gouzi i aktion for Grønlands landshold under træningslejren i Tyrkiet
FREMs U19-spiller Ilias el Gouzi i aktion for Grønland under landsholdets træningslejr i Tyrkiet.
Foto: Aputsiaq Hansen / @apuhan_photo

Turen gik til Antalya, hvor det grønlandske landshold var samlet til træning og to træningskampe mod tyrkisk modstand.

For Ilias blev det en tur med spilletid i begge kampe og en scoring at tage med hjem til klubben.

Foto: Aputsiaq Hansen / @apuhan_photo
På måltavlen mod Antalya 1863

Den første træningskamp blev spillet den 4. september mod Antalya 1863 FK.

Ilias begyndte kampen på bænken, men blev sendt på banen efter pausen og spillede hele anden halvleg. Grønland vandt kampen hele 8-1, og Ilias satte punktum for sejren med kampens sidste scoring.

Tre dage senere ventede endnu en træningskamp mod Oğuzhanspor. Her tabte Grønland 4-1, mens Ilias igen kom på banen og fik omkring 35 minutters spilletid.

Det var ikke første gang, Ilias var omkring det grønlandske landshold. Allerede i foråret var han med til en landsholdssamling, og i september blev det altså både til kampminutter og mål i den grønlandske trøje.

Foto: Aputsiaq Hansen / @apuhan_photo
Rutkjær: Han gjorde det fremragende

Landstræner Morten Rutkjær var godt tilfreds med det, han så fra den 17-årige FREM-spiller på turen.

– Han gjorde det fremragende og viste sig flot frem. Han scorede et flot mål og faldt godt ind på holdet. Vi havde en del unge, nye spillere med, som skal være med til at danne fremtidens landshold, og Ilias præsterede rigtig godt, fortæller Morten Rutkjær.

Landstræneren fremhæver især fart og teknik som nogle af kvaliteterne hos FREM-spilleren.

– Han er hurtig og teknisk god. En god dreng, som stadig har meget at lære internationalt. Især hans output på afslutningerne skal blive bedre, men han er spændende, og jeg tror, der venter ham store oplevelser på det grønlandske A-landshold i fremtiden.

Foto: Aputsiaq Hansen / @apuhan_photo
Flere FREM-forbindelser i Grønlands lejr

Rutkjær kender selv FREM særdeles godt. Han har tidligere repræsenteret klubben som spiller og har siden været assistenttræner i Valby.

Og han var ikke den eneste i den grønlandske trænerstab med FREM-fortid. Morten Hamm har ligeledes tidligere spillet for klubben.

Der var dermed flere forbindelser mellem FREM og det grønlandske landshold på træningslejren i Tyrkiet – og denne gang var det en af klubbens unge spillere, der skrev det nyeste kapitel med sin scoring for Grønland.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Links

Info

Privatlivspolitik

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

Ægte København - Sammen er vi stærkest * Altid for æren - Aldrig for magten

Kontakt Information

Boldklubben FREM 

CVR 56778519

Tlf. :+45 40 14 94 69

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 10 – 16

Tirsdag kl. 10 – 17

Torsdag kl. 10 – 16


kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk