Fredag var en særlig dag for vores U10-U13-spillere, da de som en del af det faste træningsforløb med Brøndby Masterclass deltog i en spændende træning med Tobias Ipsen.
Denne træning var dog ikke helt som de andre – det var nemlig FodboldtrøjeFredag, hvor spillerne havde mulighed for at træne i deres favoritfodboldtrøjer. Dette var en del af det landsdækkende initiativ til støtte for Børnecancerfonden, hvor fodboldmiljøet samles om at skabe opmærksomhed og støtte til børn ramt af kræft.
Drengene havde en sjov og lærerig træning, hvor de endnu engang fik glæde af samarbejdet med Brøndby Masterclass.
En stor tak til Brøndby Masterclass og især Tobias Ipsen for det gode samarbejde, som er med til at udvikle vores dygtige akademispillere!