Boldklubben FREMs U17-drenge leverede en stærk indsats ved en nyligt afholdt international turnering, hvor de spillede sig hele vejen til finalen efter flere overbevisende præstationer:
- Boldklubben FREM – Lyseng U16 0-2
- Boldklubben FREM – NF Academy 5-0
- Boldklubben FREM – Valens IF 3-2
- Boldklubben FREM – Zenith 2-1
- Boldklubben FREM – Lyseng U17 (semifinale) 1-0
- Boldklubben FREM – Kungsladuårds (finale) 0-5

Velorganiseret turnering
Turneringen var velorganiseret og bød på mange spændende kampe, hvor vores drenge viste både kvalitet og karakter. Boldklubben FREM blev repræsenteret med stolthed, og holdet efterlod et stærkt indtryk både på og uden for banen.
En spændende årgang
“Det er en rigtig spændende og på mange måder unik årgang, vi har i klubben,” fortæller assistenttræner Daniel Holm og tilføjer:
“Vi stræber naturligvis efter at hente endnu mere sølvtøj til både drengene og klubben.”

U17-holdet kan se tilbage på en forrygende start på 2025. I skrivende stund ligger holdet nummer 1 i Liga 1, Pulje 2, og har samtidig spillet sig frem til kvartfinalen i pokalturneringen, hvor Hvidovre IF venter som næste modstander.
Turneringen har givet både spillere og trænere fornyet energi og motivation – og der er stor tro på, at resten af sæsonen vil byde på flere store øjeblikke for Boldklubben FREM.
